Hvor skal man handle med aktier?

Udgivet den 22-06-2021  |  kl. 11:55  |  

Det er næppe gået nogens næse forbi, at interessen for at handle med aktier er større end nogensinde før. Derfor er det også blevet en sand jungle, og de mange muligheder for at handle med aktier, gør også at det kan virke helt uoverskueligt at beslutte sig. Der er både fordele og ulemper ved forskellige løsninger, men her vil vi prøve at hjælpe dig med at få et overblik.

Hvorfor er aktiehandel blevet så populært?

Mange ser den hurtige vej til gevinst, og det kan virke helt logikstridende blot at have sine penge stående i banken. Særligt eftersom der efterhånden er mange banker, der i dag tilbyder negativ rente på deres konto, er det ikke underligt, at mange søger mod aktiemarkedet. Det tager ikke lang tid at komme i gang med at handle med aktier, men man skal selvfølgelig vide hvordan.

Handle med aktier "selv"

Den mest enkle og direkte måde at handle med aktier på, er ved at gøre det "selv". Dette kan din bank klare for dig, enten hvor du selv vælger de specifikke firmaer, eller ved at investere i fonde. Hvis du selv rent fysisk gerne vil handle med aktierne, skal du dog ud i at have en virksomhed, foretage en LEI-koderegistrering og dermed være din egen juridiske enhed. Vil du gerne lave en stor risikospredning på din aktieportefølje, kan denne løsning dog for nogle også være klart den mest uoverskuelige eller omfattende. Ikke mindst kurtagegebyret kan være værd at holde øje med, da mange mindre handler måske vil spise hele din fortjeneste.

Handle aktier via en platform

Handler du med aktier via en investeringsplatform, er tingene sat lidt mere i system og generelt gjort enklere for dig som aktiehandler. Dette selvfølgelig imod, at du betaler et gebyr. Dette kan være pr. handel, men kan også være en specifik procentsats, som modregnes fortjenesten. Der findes bl.a. følgende platforme:

  • Nordnet
  • eToro
  • Saxo Bank
  • June
  • Lunar

Der er selvfølgelig flere platforme på markedet, men disse er nogle af de mest gængse.

Ting, du skal være opmærksom på

Uanset, hvordan du vælger at handle med aktier, er der en række ting, du skal have afklaret. For det første bør du altid gå ind i en investering med et langsigtet mål for øje. Det kan godt lade sig gøre at tjene penge på at købe og sælge ofte, også kaldet daytrading, men det introducerer en del uforudsigelighed, og kan nemt gå galt. Ved at holde fast og være tålmodig, kan man følge markedets tendenser, og i højere grad være sikret et positivt afkast.

Dog er ingenting sikkert, og man kan desværre også finde historiske eksempler på perioder helt op til 15 år, hvor der har været en negativ udvikling. Du bør desuden grundigt undersøge den investeringsplatform du vælger, hvad enten det er din egen bank eller en af ovennævnte. Du skal bl.a. finde ud af, om de indrapporterer automatisk til Skat - dette gør langt de fleste platforme, men hvis ikke, så skal du grundigt dokumentere alle handler og transaktioner. De præcise omkostninger for at investere er også gode at vide - koster det eks. 20 kr. pr. handel? Et månedligt gebyr? Bekvemmeligheden ved en investeringsplatform betaler man tit for.

Udgivet af: Penge