Virksomhedsform:  Aktieselskab

Grundlæggelse: 2000

Nøglepersoner: Björn Wahlroos (Bestyrelsesformand), Christian Clausen (CEO)

Branche(r):  Finans

Medarbejdere: 33.068 (2011)

Hjemmeside: nordea.com

Den ældste Nordea bank hed Sparekassen for Kjøbenhavn og omegn, som åbnede i 1820. I 1997 blev Nordea grundlagt, dette skete ved en fusion af finske MeritaBank og svenske Nordbanken, de kom til at gå under navnet MeritaNordbanken. I marts 2000 fusionerede MeritaNordbanken med danske Unibanks moderselskab Unidanmark, Christiania Bank og Kreditkasse, og blev til Nordea. Navnet udspringer af sammentrækning af Nordic Ideas. I 2009 købte Nordea Bank Danmark A/S den sunde del af Fionia Bank for 900 mio. kr. Nordea er en finanskoncern, som har aktiviteter inden for tre forretningsområder; Retail Banking, Corporate and Institutional Banking og Asset Management & Life. Nordea befinder sig i Norden og Østersøregionen, og har hovedsæde i Stockholm. Koncernens danske hovedsæde ligger på Christianshavn i København. Nordea har 10 mio. kunder, og banken har i alt ca. 1.400 filialer og 34.000 medarbejdere. Koncernen har som regel markedsposition nr. 1 eller nr. 2 på de nordiske markeder. De tre største aktionærer er den svenske stat, Sampo Group og Nordea-fonden.