Ørsted-aktie fortsætter optur: Analytiker ser forsinket reaktion på vigtige britiske kontrakter

Udgivet den 05-09-2024  |  kl. 12:17  |  

Ørsted topper torsdag blandt de danske eliteaktier. Stigningen skyldes sandsynligvis en forsinket reaktion fra investorer om, hvor stor betydning Ørsteds nye havvindkontrakter har.

Det mener Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, efter at Ørsted tidligere på ugen kunne meddele, at selskabet har sikret sig afregningskontrakter på de to britiske havvindparker Hornsea 3 og 4.

- Det var en meget afmålt modtagelse af de her rigtig gode nyheder. Dog også på en dag, hvor aktierne generelt ikke havde det super godt. Jeg tror egentlig, at det er det, aktien kører på nu. Det er efterrationaliseringen blandt analytikere og investorer, i forhold til hvad det her reelt betyder for Ørsted, og hvor vigtigt det er.

Ørsteds beslutning i 2023 om at droppe de amerikanske havvindprojekter Ocean Wind 1 og 2 med en stor milliardnedskrivning til følge lagde sidste år et gevaldigt pres på Ørsted-aktien.

Det skyldes blandt andet, at en mulig kapitaludvidelse har ligget og luret. Med de nye kontrakter kan den muligvis afværges, og det letter en smule for aktien.

- I min optik så er den mulige kapitalforhøjelse jo bare en del af det her tunge låg, der har ligget på Ørsted-aktien. Et låg, som er skabt som konsekvens af de problemer, som Ørsted havde i USA i 2023, siger Jacob Pedersen.

Ørsted-aktien stiger torsdag middag med 3,6 pct. til 425,40 kr.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

16:55 Equniors køb af 10 pct. af Ørsted er en del af debat om "køb versus byg" siger RBC
16:06 ECB's Kazaks ser rentenedsættelser af samme størrelse
15:59 Amerikansk industrigasselskab er flyvende efter aktivistinvestors køb og anbefalingsløft
15:48 USA/åbning: I minus mens håbet om dobbelnedsættelse af renten svinder ind efter jobrapport
15:08 Chevron sælger canadiske olie- og gasaktiver for 44 mia. kr.
15:04 Danske Bank om amerikansk regnskabssæson: Skuffelser vil blive straffet hårdt
14:47 Hvidbjerg Bank opjusterer efter øget kundeantal og vækst i udlån
14:14 Olieprisen fortsætter op på stigende frygt for eskalering i Mellemøsten
14:06 USA/tendens: Vinkel på muskuløs jobraport skifter til renteeffekt og trækker ned
13:55 Danske Bank ser mulighed for mere udlodning fra Lundbeck
13:42 Pfizer går grøn dag i møde efter aktivistinvestors aktiekøb for 1 mia. dollar
13:16 Europa/aktier: Eufori over amerikanske jobtal toner ud
13:10 Ørsted får norske Equinor ind som næststørste aktionær: Vidner om potentiale vurderer Sydbank
12:33 Equinor køber små 10 pct. af Ørsted - aktien sendes i vejret
11:34 Obligationer/middag: Fortsat renteoptur efter lavere forvetninger til rentesænkning i USA
11:27 Aktier/middag: Parken er flyvende efter opkøbsrygte mens C25 løftes af Novo og Mærsk
11:26 Parken i kæmpestigning: Medie beretter om fremskredne opkøbsforhandlinger
11:01 Eurozonen: Detailsalget steg som ventet i august - men nedrevideres for juli
10:46 Parken i kæmpestigning: Medie beretter om fremskredne opkøbsforhandlinger
09:31 Netcompany får løftet anbefaling til "outperform" af SHB