Ørsted sælger andel i fire britiske havvindmølleparker for milliarder
Ørsted har solgt en andel på 12,45 pct. af fire af selskabets britiske idriftsatte havvindmølleparker, Hornsea 1, Hornsea 2, Walney Extension og Burbo Bank Extension, der har en samlet kapacitet på cirka 3,5 GW
Værdien af transaktionen er 1,745 mia. pund svarende til 15,7 mia. kr.
Det oplyser Ørsted i en børsmeddelelse onsdag morgen.
Aftalen er indgået med Brookfield, selskabets institutionelle partnere og dets børsnoterede partner Brookfield Renewable om salget af de fire vindmølleparker. Og handlen ventes afsluttet inden udgangen af 2024 med forbehold for myndighedsgodkendelser.
- Ørsted selv beholder en ejerandel på 37,55 pct. af de fire aktiver og bevarer den samme grad af kontrol som før handlen, fremhæver Ørsted, der ligeledes fortsat vil stå for drift og vedligehold af parkerne i henhold til de nuværende serviceaftaler.
- Med denne handel når Ørsted en vigtig milepæl i sit program for delvise frasalg, der blev annonceret som en del af opdateringen af forretningsplanen i februar, samtidig med at transaktionen sikrer en høj grad af værdibevarelse, skriver Ørsted.
Aftalen indeholder en tilbagekøbsoption, som giver Ørsted mulighed for, men ikke en forpligtelse til, at tilbagekøbe aktiverne fra Brookfield til en aftalt pris inden for to til syv år efter handlens afslutning, fremgår det.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›