Aktier/åbning: Novo til tops - Mærsk, DSV og Vestas i den tunge ende

Udgivet den 01-10-2024  |  kl. 09:23  |  
Maersk Line

Det danske aktiemarked åbner i rødt med Novo Nordisk i top, mens Mærsk, Vestas og DSV ligger i den tunge ende.

Det danske C25-indeks falder efter 15 minutters handel 0,3 pct. til 1943,82 kr. efter et fald på 0,5 pct. mandag. Dermed er der kurs mod fjerde handelsdag i træk i rødt.

NOVO STEG MANDAG I USA

Novo Nordisk stiger 1,5 pct. til 798,20 kr. på efterslæb fra USA-handelen mandag. Novo Nordisk fulgte mandag i USA med det amerikanske marked højere og Novos amerikanske ADR-notering svarer tirsdag morgen til 796,72 kr.

MÆRSK SEJLER NED

A.P. Møller-Mærsks B-aktie falder 1,9 pct. til 11.120 kr. efter en stigning mandag på 4 pct. Den positive effekt på havnearbejdestrejken i USA, der gav mandagens stigning har fortaget sig. Måske er der gevinsthjemtagning.

De amerikanske havnearbejdere er gået i strejke tirsdag morgen. Forhandlinger om en ny overenskomst er strandet - og derfor er havnearbejderne som varslet gået hjem. Det drejer sig om alle containerhavne fra Houston til Miami samt New York-New Jersey. Og de økonomiske tab for de lukkede havne komme til at løbe op i 3,8-4,5 mia. dollar eller i grove tal 25-30 mia. kr. i døgnet, viser beregninger fra JPMorgan & Chase ifølge Bloomberg. Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker i Sydbank, siger til Ritzau, at hvis strejken trækker ud, kan det også få betydning for fragtrater i Europa og Asien. Strejken kan skabe så store huller i forsyningskæderne, at konsekvenserne godt kan vise sig helt ind i 2025. Mærsk-aktien kan dog have taget forskud på glæderne, da aktien steg 4 pct. mandag, da der ikke var kommet nogen aftale i hus i løbet af weekenden.

VESTAS ORDRER SKUFFER

Vestas er tirsdag i fokus, da kvartalets sidste dag mandag umiddelbart ikke gav den håbede ordrestrøm. Vestas falder 1,5 pct. til 145,70 kr. efter et fald mandag på 1,7 pct.

Vindmøllekoncernen kunne mandag kort før lukketid annoncere tre ordrer fra henholdsvis Japan, Costa Rica og Italien på samlet set 113 megawatt, MW. Mandag aften annoncerede Vestas en ordre på 41 megawatt, MW, i Spanien. De 154 MW giver samlet set 3742 MW annoncerede ordrer for kvartalet. Dermed mangler der knap 1100 MW i uannoncerede ordrer for at nå analytikernes estimater for ordreindgangen i tredje kvartal på 4841 MW, hvor Sydbanks Vestas-analytiker Jacob Pedersen kun venter 800 MW i uannoncerede ordrer. Vestas kunne også annoncere indgåelsen af en betinget aftale om levering af 742 styk V236-15,0-MW vindmøller eller samlet 1,1 gigawatt, GW, til et havvind-projekt i Skotland.

NYE KURSMÅL TIL CARLSBERG, DEMANT, DSV og NTG

Carlsberg har fået skåret kursmålet med 9 pct. til 1000 kr. fra 1100 kr. af investeringsbanken Jefferies, der gentager den positive anbefaling "køb". Carlsberg-aktien falder 0,3 pct. til 795 kr. efter et fald mandag på 2,6 pct.

Demant faldt mandag 1,9 pct., men falder videre tirsdag med 0,4 pct. til 260,60 kr. Høreapparatkoncernen har fået sat sit kursmål ned til 280 kr. fra 300 kr. af finanshuset ABG Sundal Collier, der gentager anbefalingen "hold".

DSV falder 0,5 pct. til 1375 kr. har fået hævet kursmålet til 1550 kr. fra 1460 kr. af finanshuset ABG Sundal Collier, der gentager anbefalingen "køb".

Den norske bank DNB har sat kursmålet for transportselskabet NTG op til 385 kr. fra 360 kr., viser data fra Bloomberg News. DNB gentager da også sin købsanbefaling af aktien. Tirsdag ved åbningen stiger NTG 1,2 pct. til 291,50 kr.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

14:47 Hvidbjerg Bank opjusterer efter øget kundeantal og vækst i udlån
14:14 Olieprisen fortsætter op på stigende frygt for eskalering i Mellemøsten
14:06 USA/tendens: Vinkel på muskuløs jobraport skifter til renteeffekt og trækker ned
13:55 Danske Bank ser mulighed for mere udlodning fra Lundbeck
13:42 Pfizer går grøn dag i møde efter aktivistinvestors aktiekøb for 1 mia. dollar
13:16 Europa/aktier: Eufori over amerikanske jobtal toner ud
13:10 Ørsted får norske Equinor ind som næststørste aktionær: Vidner om potentiale vurderer Sydbank
12:33 Equinor køber små 10 pct. af Ørsted - aktien sendes i vejret
11:34 Obligationer/middag: Fortsat renteoptur efter lavere forvetninger til rentesænkning i USA
11:27 Aktier/middag: Parken er flyvende efter opkøbsrygte mens C25 løftes af Novo og Mærsk
11:26 Parken i kæmpestigning: Medie beretter om fremskredne opkøbsforhandlinger
11:01 Eurozonen: Detailsalget steg som ventet i august - men nedrevideres for juli
10:46 Parken i kæmpestigning: Medie beretter om fremskredne opkøbsforhandlinger
09:31 Netcompany får løftet anbefaling til "outperform" af SHB
09:08 Aktier/åbning: Mærsk får lille comeback og Novo fortsat under pres i tæt på flad start
09:02 Netcompany sænkes til "hold" hos Nordea: Konsensus ligger for højt
08:55 Cheføkonom: Positive tendenser for dansk industri trods fald i august
08:49 Obligationer/åbning: Renterne bygger yderligere på stor fredagsstigning
08:39 DSV ventes at sælge ejendommme for milliarder efter opkøb af Schenker
08:31 Aktier/tendens: Novo under lup efter faldende recepttal - generelt positiv start i sigte