Aktier/middag: Halvsurt marked med begejstringsforladt nyt fra Netcompany

Udgivet den 31-05-2023  |  kl. 11:25  |  
Carlsberg - Logistik

Svage PMI-tal fra Kina har skabt øget bekymring på aktiemarkederne i Europa, mens hovedfokus herhjemme er på Netcompanys finansielle målsætninger, der ikke kan trække smilene frem hos investorerne.

Det danske C25-indeks ligger ved 11.20-tiden med et fald på 0,2 pct. i 1813,84, hvilket kommer i kølvandet af tirsdagens fald på 0,6 pct.

- Vi har kursfald over hele linjen i Europa, og den tendens følger vi herhjemme. Vi har et tvist mod defensive aktier med øget interesse for blandt andet sundhed og forsyning, siger senioraktierådigver Martin Munk fra Jyske Bank til MarketWire.

Inden for sundhed er Novo Nordisk godt kørende med et plus på 0,5 pct. til 1121 kr.

Inden for forsyning har Ørsted med et plus på 0,7 pct. til 621,60 kr. hægtet sig fast i toppen af eliteindekset efter tirsdagens annonceringen af, at der skal udbydes op mod 14 GW havvind i dansk farvand.

Investorerne holder skarpt øje med de politiske forhandlinger i USA om forøgelsen af gældsloftet, der skal stemmes igennem begge kamre i Kongressen.

Onsdag skal foreslaget til afstemning i Repræsentanternes Hus, så der kan med rette ventes en vis afventende stilstand frem mod afstemningen i aften.

LUNKEN MODTAGELSE AF NETCOMPANY- MÅL

Netcompany har løftet sløret for selskabets mellemlange målsætninger. Det sker inden torsdagens kapitalmarkedsdag.

Ved udgangen af 2026 venter Netcompany en organisk omsætning på mindst 8,5 mia. kr., en justeret EBITDA-margin på mindst 20 pct. og en samlet tilbagebetaling til aktionærerne på mindst 2 mia. kr.

Der er dermed lagt i kakkelovnen til mere end en fordobling af den organiske omsætning på tre år. I 2022 leverede Netcompany en organisk omsætning på 4172,8 mio. kr., svarende til en organisk vækst på 14,7 pct.

Samtidig annoncerer selskabet, at det vil sende op mod 2 mia. tilbage til aktionærerne i perioden.

De overordnede målsætninger er ifølge Lars Hytting, der er chef for aktiehandel hos Artha Kapitalforvaltning, en smule bedre end ventet, mens de 2 mia. kr. til investorerne er markant bedre.

Aktien taber dog 0,1 pct. til 295,30 kr. Den er dog også steget med knap samlet set 10 pct. torsdag og fredag i sidste uge, hvilket vidner om, at investorerne havde store forventninger gående ind i kapitalmarkedsdagen.

BANKER OG BRYGGERIER PRESSET

Dagens største makroøkonomiske begivenhed er forbrugerprisopgørelser fra blandt andet Tyskland, Frankrig og Italien, hvor tendensen for de to første har været større end ventede fald i inflationen.

Det har fået renterne til at tikke kraftigt nedad, hvilket ligger en smule pres på bankerne heriblandt Danske Bank, der taber 1,1 pct. til 142,35 kr.

Bryggerierne ligger i bunden af eliteindekset med fald på 2,5 pct. til 596,40 kr. til Unibrew og 1,5 pct. til 1057 kr. til Carlsberg.

En forklaring på bryggeriernes underpræstation kan ifølge Martin Munk skyldes, at en storaktionær er ude at sælge aktier for flere mia. euro i Heineken, hvilket kan betyde, at investorer sælger ud af andre bryggeriaktier for at finansiere køb af aktier i det hollandske bryggeri.

MATAS og AARSLEFF I FOKUS MED REGNSKABER

Materialistkæden Matas har fremlagt regnskab for det skæve regnskabsår 2022/23, hvor prognosen for det nye regnskabsår vidner om udsigt til en faldende indtjeningsevne.

Det falder ikke i så god jord hos investorerne, der sender aktien ned med 7,2 pct. til 84 kr.

Entreprenørkoncernen Per Aarsleff har også aflagt regnskab, hvor de foreløbige tal for det forskudte første halvår bliver bekræftet og ligeså bliver de forventninger, der blev opjusteret 15. maj.

Aktien sendes ned med 3,8 pct. til 321 kr.

Blandt sidepapirerne er der også nyt fra Green Hydrogen Systems, der har nedjusteret forventningerne, så der i år nu ventes et driftsunderskud før af- og nedskrivninger på 280-240 mio. kr. mod et tidligere ventet underskud på 240-210 mio. kr.

Det skyldes, at selskabet har besluttet at implementere en række modifikationer af deres serie A-platform, hvilket fører til højere produktionsomkostninger, oplyser Green Hydrogen Systems.

Det sender aktien ned med 2,1 pct. til 25,35 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:57 Europa/aktier: Regnskaber og nøgletal drejde markedet i negativ regning
17:42 Harboes Bryggeri er ved at skumme over efter ny prognose: Aktien rammer 2017-niveau
17:23 Torsdagens obligationer: Urovækkende USA-tal trak ranten op
17:09 Torsdagens aktier: Kun NKT og Carlsberg klarede sig i plus da USA-tal forstærkede nedtur
17:03 Harboes Bryggeri kommer med tidlig prognose: Ser mulighed for øget indtjening i 2024/25
16:34 Amerikansk medicinalkæmpe varsler nedskæringer - aktien falder til 2019-niveau
16:10 Flere bolighandler nærmer sig i USA
15:53 USA/åbning: Mismod på forhånd og nøgletal gjorde det hele meget værre
15:32 Investeringsstrateg: Tal fra USA kan næsten ikke være dårligere for aktier
15:08 Amerikanske renter i vejret efter uventet høj inflationsindikator
15:05 Valuta: Yen i svageste niveau overfor dollar siden 1990
15:01 Økonom ser amerikansk vækst bremse op - måske nok til rentenedsættelse i efteråret
14:49 Aktienedtur accelererer efter amerikanske nøgletal
14:34 Amerikansk økonomi vokser mindre end ventet
14:27 USA/tendens: Mismod frem mod åbning efter Meta-skuffelse
13:55 Mærsk-rederi før udskillelse: Vi skal være en aktie med markant udbytte
13:37 Svenske Alfa Laval er flyvende efter bedre end ventet ordrenindgang
13:22 Europa/aktier: Regnskabsnyt styrer markederne i minus
12:54 Vestas-konkurrenten GE Vernova får ordredyk på 40 pct. i første kvartal
12:29 Ringkjøbing LB's kundebase og udlånsoverskud afbøder rentemodvind, mener Danske