Aktier/Sydbank: Større afkastpotentiale i USA end i Europa

Udgivet den 19-06-2019  |  kl. 10:35  |  

Sydbank fastholder i en ny udgave af sin aktiestrategi et såkaldt gult afkastbarometer på de globale aktiemarkedet, hvilket dækker over en forventning om beherskede, men trods alt positive aktieafkast i det kommende år.

Aktierne ventes her at være hjulpet af lavrente- og muligvis også likviditetslykkepiller fra centralbankerne, lyder det fra aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank, som ser større afkastpotentiale i amerikanske aktier end i europæiske.

Signalerne om en hårdere vækstopbremsning bliver dog tydeligere, men foreløbig finder investorerne trøst i Feds lempelige toner, et elendigt alternativafkast og den medvind, rentesænkninger kan give den økonomiske vækst i USA, skriver Jacob Pedersen i strategiopdateringen.

På den anden side af vægtskålen ligger ifølge analysechefen i særdeleshed handelskrigen, som "bestemt har potentialet til at trække tilstrækkelig fremdrift og optimisme ud af økonomien, forbrugere og virksomheder til at fremskynde en recession."

Og analytikerens høje forventninger til virksomhedernes indtjeningsvækst i 2020 kræver ifølge Jacob Pedersen en klar økonomisk opblomstring at indfri - og den er svær at få øje på lige nu.

- På positivsiden er prisfastsættelsen på de globale aktier ikke dyr i historisk perspektiv - men vækstudsigterne er også væsentlig ringere end historisk.

- Vi ser fortsat mere positivt på afkastpotentialet i USA i forhold til i Europa - mens vi på Emerging Markets favoriserer Fjernøsten på bekostning af Latinamerika, skriver Jacob Pedersen.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Europa❯  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder