Aktier/tendens: Ørsted kan få fokus i afdæmpet marked

Udgivet den 26-05-2023  |  kl. 08:18  |  
Arkiv: Foto

Der er fredag morgen ikke de store udsving på aktiemarkederne forud for åbningen i København, hvor Ørsted dog kan få opmærksomhed oven på en milliardinvestering i USA.

DAX-futuren indikerer en flad åbning i Tyskland, hvilket ofte er et godt pejlemærke også for det danske marked.

Der er en vis afventende stemning, mens markedet holder øje med diskussionerne i USA om en udvidelse af gældsloftet. Heller ikke torsdag nåede Demokraterne og Republikanerne til enighed, men meldingerne fredag morgen går på, at de to parter nu er tættere på hinanden end tidligere.

Ifølge Reuters lyder den aftale, som de forsøger at lukke, på at hæve gældsloftet i to år, mens man sætter et loft på størstedelen af det offentlige forbrug, bortset fra når det kommer til militæret og veteraner.

C25-indekset sluttede torsdag 0,2 pct. højere i 1819,18 løftet af blandt andet GN Store Nord, der steg 10,8 pct. til 185 kr., efter et aktiesalg der kastede brutto 2,75 mia. kr. af sig.

GN har efterfølgende fået sænket sit kursmål til 273 kr. fra 285 kr. hos JPMorgan. Anbefalingen er fortsat "overvægt", viser data fra Bloomberg.

ØRSTED KØBER HAVBUND

Fredag kan Ørsted komme i fokus, efter at selskabet torsdag aften annoncerede, at det har købt Eversources andel i et stykke havbund ud for den amerikanske østkyst for 625 mio. dollar, eller godt 4,3 mia. kr. Området kan rumme en kapacitet på op til 4 gigawatt.

Derudover oplyser Ørsted, at selskabet også vil byde alene i New York 3- og Rhode Island 2-auktionerne, som foregår nu.

Ørsted faldt torsdag 0,4 pct. til 628,40 kr.

Genmab har fået sat kursmålet for sin ADR-notering i USA op til 40 dollar mod tidligere 35 dollar af børshuset SVB Securities.

Børshuset gentager den neutrale anbefaling "market perform". Genmabs amerikanske notering steg i torsdagens eftermarked med 0,4 pct. til 40,71 dollar. Der går ti ADR-aktier på én Genmab-aktie noteret i København, og det svarer dermed til en kurs på 2823,93 kr. Det er tæt opad lukkekursen torsdag i København, hvor Genmab faldt 0,4 pct. til 2823 kr.

RATETAL PÅ VEJ

For A.P. Møller-Mærsk kan fredagens ratetal muligvis få indflydelse. Det såkaldte SCFI-indeks, der afspejler de ugentlige spotrater på fragt ud af Shanghai, offentliggøres klokken 9. B-aktien i Mærsk faldt torsdag 1 pct. til 11.255 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Svenske banker trak ned - dyk i amerikanske olielagre sendte indeks i fald
17:04 Onsdagens aktier: DSV trak markedet i rødt med Novo - GN i plus for fjerde dag
17:00 Onsdagens obligationer: Renten endte i højeste niveau i år - steg på øget risikovillighed
16:39 USA: Olielagre tager markant og overraskende dyk
16:08 Lego-rival stiger massivt oven på regnskab
15:42 USA/åbning: Tesla tager teten i grøn åbning med masser af regnskabsnyt
15:12 Cbrain fastholder forventningerne - første kvartal er på linje med planerne
14:40 Boeing har luft under vingerne efter mindre end ventet negativ pengestrøm
13:51 USA/tendens: Tesla speeder op før åbning i ventet grøn onsdag
13:08 Valuta: Yen nær interventionsniveau
12:26 Europa/aktier: Svenske banker sender sektor ned - chipaktier i optur i positivt marked
11:44 Obligationer/middag: Renten stiger ekstra efter tyske tal
11:35 Aktier/middag: DSV og bankerne får høvl - Novo er med til at trække i rødt
10:37 Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen
10:18 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal