ALK ser stort potentiale i markedet for peanutallergi

Udgivet den 19-09-2024  |  kl. 13:02  |  
Arkiv: Foto

ALK-Abelló har store ambitioner med at gøre en forskel på markedet for fødevareallergier, hvor selskabet har gang i forskningen af en vaccinetablet mod peanutallergi. Et marked, som ifølge ALK tæller omkring 200 mio. peanutallergikere på verdensplan, men også et marked med mange konkurrenter med samme ambitioner som det danske biotekselskab.

- Det er et meget stort marked, som ligger derude, hvor vi selvfølgelig gerne vil ud og hjælpe de mange patienter, der er, siger Claus Steensen Sølje, økonomidirektør i ALK, til MarketWire i forbindelse med et investorarrangement hos HC Andersen Capital.

I forvejen har ALK vacciner mod respiratoriske allergier på markedet, hvor selskabet nyder godt af forholdsvis få konkurrenter. Med forskningen i vaccinen mod peanutallergi, har ALK meldt sig på banen på fødevareallergimarkedet, og det byder på en helt anden dynamik med flere spillere at forholde sig til.

- Det er et helt andet marked. Markedet for fødevareallergi er langt mere crowded. Der er ikke rigtig nogen, der er helt lykkedes med forskningen endnu, fordi det er så svært, så vi er ikke bekymrede for de mange konkurrenter. Tværtimod synes vi, at det er fornuftigt, at der er rigtig mange, der forsker i det her, siger han.

SÆRLIGT ALVORLIGT FOR BØRN

Claus Steensen Sølje påpeger, at ud af de omkring 200 mio. peanutallergikere, der findes globalt, er en stor del af dem børn, som han peger på som en særligt udsat gruppe.

- Det er især alvorligt for børn, der har fødevareallergi som eksempelvis peanutallergi. Der er jo masser af familier, der ikke tør sende deres børn til en børnefødselsdag, fordi de er bange for, at der kan være peanut i lagkagen. Konsekvensen er, at forældrene må holde dem hjemme, og det er jo et meget hårdt indgreb overfor børn, siger han.

Vaccinetabletten mod peanutallergi befinder sig på nuværende tidspunkt i fase 1, hvor ALK undersøger tolerancen af vaccinen i mennesker. Selve effekten af vaccinen testes i fase 2 og 3.

ALK forventer, at vaccinetabletten kan komme på markedet inden 2030.

ALK-aktien stiger torsdag med 1,9 pct. til 181,30 kr.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Tyske aktier udgjorde top og bund i udramatisk marked
17:19 Onsdagens obligationer: Små rentestigninger inden referat fra Federal Reserve
17:19 Onsdagens aktier: DSV fik vendt markedet til grønt i sidste øjeblik
16:34 Amerikanske olielagre overrasker med markant hop
16:31 Amerikansk centralbankspids er fortaler for gradvise lempelser
16:25 Baltic Dry-indekset fortsætter med at falde - er gået tilbage otte dage i træk
15:48 USA/åbning: Litiumproducent brager op efter opkøbstilbud fra konkurrent
14:31 USA/tendens: Google i fokus - kan tvinges til at sælge dele af forretningen
14:13 Litiumproducent tager raketten efter købstilbud fra minekæmpe
13:28 ECB's Kazimir tilbyder eneste reelle modstand mod en rentenedsættelse i næste uge
13:14 Novo nærmer sig vigtige fedmedata: Børshuse spår succes
13:03 Europa/aktier: Tyske aktier udgør top og bund i afdæmpet marked
12:48 Overkapacitet hos Opec+ får Exane til at sænke anbefaling for olieselskaber
12:46 Mærsk får sænket anbefaling til "underperform" af Wolfe
11:58 Obligationer/middag: Renten lægger sig fladt inden referat fra Federal Reserve
11:43 Aktier/middag: Zealand Pharma falder til bunds i let rødt C25
11:18 Danske Bank får sænket sin kortsigtede anbefaling af Handelsbanken
10:11 Fransk centralbankchef ser ny rentesænkning fra ECB i næste uge som "meget sandsynlig"
10:09 Pres på dansk cleantech: Svære kår bag nedjusteringer
09:38 Aquaporins anbefaling og kursmål sænkes af Danske Bank efter nedjustering