Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
Den amerikanske beskæftigelsesrapport viser, at beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 254.000 personer i september.
Det var dermed en hel del bedre end ventet, da der blandt økonomerne var forudset en stigning på 150.000 personer ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News.
Beskæftigelsen i den private sektor voksede med 223.000 ansatte i måneden mod en ventet stigning på 125.000.
Samlet faldt arbejdsløsheden til 4,1 pct. fra 4,2 pct. Økonomerne havde ventet en uændret arbejdsløshedsprocent på 4,2 pct.
De gennemsnitlige timelønninger steg med 4,0 pct. på årsbasis mod en ventet stigning på 3,8 pct. og 3,9 pct. i august.
Samlet set kan det pege på, at den amerikanske centralbank ikke vil sætte renten ned med 50 basispoint på det næste rentemøde i november men med 25 basispoint, skriver Bloomberg News.
Rapporten får investorerne til at sende aktierne op - og renterne går samme vej.
Dollar styrkes også til 1,0964 dollar per euro, mod 1,1028 dollar før jobrapporten blev offentliggjort.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›