Asetek suspenderer forventningerne til 2024 efter skuffende kundetilbagemeldinger

Udgivet den 12-06-2024  |  kl. 07:23  |  
Arkiv: Foto

Asetek har suspenderet forventningerne til 2024 som følge af skuffende tilbagemeldinger fra sine største OEM-kunder.

- Baseret på de nye prognoser er det sandsynligt, at den ventede stigning i efterspørgslen i andet halvår af 2024 ikke vil materialisere sig, skriver Asetek i en meddelelse sent tirsdag.

- Det vil resultere i en markant nedgang i koncernomsætningen og lønsomheden for 2024 sammenlignet med omsætnings- og indtjeningsforventningerne fra 8. marts 2024, fortsætter meddelelsen.

Ledelsen og bestyrelsen i Asetek vil nu "overveje de lang- og kortsigtede konsekvenser fra den svækkede og usikre markedssituation". Lige nu vurderes det, at den negative udvikling i omsætningen kan fortsætte ind i 2025. Med udgangspunkt i den prognose vil selskabet udarbejde en plan over de kort- og langsigtede udfordringer.

Selskabet ventede før en omsætningsvækst i niveauet minus 5 til plus 5 pct. og en justeret driftsmargin, EBITDA, på 12-17 pct.

Asetek producerer vandkøling til PC'er til store computerproducenter. Selskabet beskriver sig selv som den førende OEM-udvikler - altså udvikler af computerkølere, som købes af andre virksomheder til brug i deres produkter.

Dertil producerer Asetek racerudstyr til computerspil. Den del af forretningen ventes fortsat at vokse 40-60 pct. på toppen sammenlignet med 2023.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Profit warning❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:00 Tirsdagens obligationer: Renten dansede på stedet nær højeste niveau i en måned
16:51 Aquaporin nedjusterer: Storkundes manglende ordrer halverer salgsprognosen
16:34 Parken: Storaktionær skyder rygte om købstilbud ned
16:28 Olieprisen er på hælene efter manglende hjælpende hånd fra Kina
15:44 Weightwatchers stiger 17,5 pct. efter tilføjelse af Wegovy-stof til vægttabsprogram
15:40 USA/åbning: Kinesiske aktier falder tungt i ellers grøn start
15:36 Nordfyns Bank opjusterer efter højere kursreguleringer og lavere nedskrivninger
15:01 Ørsted: Equinor er åbne over for enhver styrkelse af selskabet
14:42 USA/tendens: Alibaba går til bunds med landsfæller efter skuffende økonomisk støtte
13:54 Coloplasts anbefaling sænket af Morgan Stanley: Kursen er blevet for høj
13:24 Europa/aktier: Skuffende meldinger fra Kina lægger pres på mine- og luksusaktierne
12:54 ECB-topfolk ser med "åbent sind" på ny rentenedsættelse
12:29 Pepsico nedjusterer vækstprognosen efter svagt tredje kvartal
12:03 Mærsks kursmål reduceres 9 pct. af britisk storbank
11:56 Obligationer/middag: Renten fortsætter nær højeste niveau i en måned
11:37 Aktier/middag: Nedslående nyt fra Kina sender Carlsberg til bunds
11:08 DSV får genoptaget dækning med købsanbefaling og løftet kursmål hos Nordea
10:52 Cheføkonom: Den danske økonomi er i behersket fremgang
10:36 Før amerikanske bankregnskaber: Udsigt til laveste indtjening fra udlån i to år
09:43 Carlsberg dratter fra åbningen efter skuffende stimulusmelding fra Kina