Asien: Lukkede markeder giver tynd handel - japanske indeks i fald
Det kinesiske nytår præger fortsat de asiatiske markeder, hvor Hongkong dog igen er trådt ind på handelsscenen.
Aktierne målt på Hang Seng-indekset ligger til et plus på 1,7 pct. i forsøget på at indhente de globale aktiemarkeders fremgang, da handlen torsdag er genoptaget efter tre dages lukket på grund af det kinesiske nytår.
Modsat går det dog for de japanske aktier, hvor både Nikkei og Topix ligger med fald på 0,3 pct. De japanske aktier startede ellers torsdag ud med plusser - men en styrkelse af yen har visket plusset ud og erstattet det med et minus.
Dollar er svækket på grund af spekulationer om, at Federal Reserve kan være tættere på at sætte sin renteforhøjelse på pause end før. Bank of Canada meddelte onsdag, at det er, hvad den gør nu.
Den canadiske rente er på det højeste niveau i 15 år. Men mere vigtigt er det, at centralbanken er den første blandt de store udviklede økonomier, der nu siger stop for flere rentestigninger i kampen med at bringe inflationen ned til mere spiselige niveauer.
Den amerikanske centralbank ventes at hæve renten med mindre 25 basispoint i næste uge, da der er tegn på, at inflationen er ved at aftage.
- Tal for det amerikanske BNP i dag vil være centrale for at måle, om markedsforventningerne, der skifter til fordel for en blød landing frem for en recession, kan fortsætte med at holde, skriver Saxo-strateger i et notat ifølge Reuters.
Det australske aktiemarked er lukket onsdag grundet landets nationaldag. Også Shanghai Composite og CSI 300 holder lukket, da det kinesiske nytår fortsat fejres.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | -0,3 |
Topix | -0,3 |
Hongkongs Hang Seng | +1,7 |
China Shanghai Composite | - |
China CSI 300 | - |
Taiwan Taiex | - |
Sydkoreas Kospi | +1,2 |
Indiens BSE Sensex | - |
Singapores STI | +0,4 |
Sydney ASX 200 | - |
Indeksværdi klokken 06.00.
.\\˙ MarketWire
Tags: Asien❯ Market Close❯ Shares❯ indblik❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1172
- næste ›