Asien: Opløftet stemning på børserne
Der hersker en opløftet stemning på de asiatiske børser fredag morgen dansk tid, der er hjulpet på vej af kinesiske teknologiaktiers løft. Markedet afventer stadig, hvorvidt der kommer en pause i rentestigningerne fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i juni.
Trods bedre end ventede industrital torsdag, fortsætter investorerne med at være forsigtige i forhold til udsigten for Kina, skriver Bloomberg News.
Aflæsning af aktiviteten i den kinesiske fremstillingssektor for maj viser 50,9 i maj mod 49,5 i april - og ventede 49,5 ifølge estimater fra Bloomberg News. Balancen i aktiviteten kan derfor siges at være tilbage, da det neutrale niveau er 50.
Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod en stigning på 0,8 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et plus på 1,1 pct.
Det australske ASX-200-indeks stiger med 0,4 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i plus med 1,4 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger 1,0 pct.
Shanghai Composite og CSI 300 oplever en fremgang på henholdsvis 0,8 og 1,3 pct.
Hang Seng i Hongkong ligger til et plus på 3,6 pct.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | +0,8 |
Topix | +1,1 |
Hongkongs Hang Seng | +3,6 |
China Shanghai Composite | +0,8 |
China CSI 300 | +1,3 |
Taiwan Taiex | +1,4 |
Sydkoreas Kospi | +1,0 |
Indiens BSE Sensex | +0,3 |
Singapores STI | +0,2 |
Sydney ASX 200 | +0,4 |
.\\˙ MarketWire
Tags: Asien❯ Market Close❯ Shares❯ indblik❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›