Asien: Positive markeder inspireret af stigninger i USA
De asiatiske aktiemarkeder viser gode takter tirsdag efter nye stigninger på de amerikanske børser mandag, hvor teknologiaktierne gik forrest.
Særligt de japanske aktier gør en god figur, men generelt er aktiviteten lavere end normalt, da flere markeder, herunder Kina og Hongkong, holder lukket i forbindelse med det kinesiske nytår.
I Tokyo ligger det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, 1,6 pct. højere, og Topix-indekset, også i Tokyo, stiger 1,4 pct. inspireret af mandagens plusser i USA på 0,8-2,0 pct. for de tre store amerikanske indeks.
Ligesom i USA er teknologisegmentet godt kørende i Japan, hvor sektoren stiger 1,8 pct. i Topix-indekset efterfulgt af finans og industri med plusser på 1,6 pct. Alle 11 sektorer i indekset ligger dog højere.
Blandt de store japanske virksomheder stiger Softbank 3,1 pct. og Toyota med 1,2 pct. Shippingaktierne skiller sig imidlertid negativt ud ved at falde lidt tilbage.
De tre store containerrederier og Mærsk-rivaler, Kawasaki Kisen, Nippon Yusen og Mitsui OSK Lines, falder 0,7-1,0 pct. Det australske ASX-200-indeks stiger med 0,1 pct.
Det ledende australske indeks stiger 0,4 pct., mens markedet i Jakarta falder 0,4 pct.
Markederne i Kina, Hongkong, Taiwan og Sydkorea lukket i forbindelse med det kinesiske nytår.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | +1,6 |
Topix | +1,4 |
Hongkongs Hang Seng | Lukket |
China Shanghai Composite | Lukket |
China CSI 300 | Lukket |
Taiwan Taiex | Lukket |
Sydkoreas Kospi | Lukket |
Indiens BSE Sensex | +0,3 |
Singapores STI | LUKKET |
Sydney ASX 200 | +0,4 |
Indeksværdi klokken 06.20.
.\\˙ MarketWire
Tags: Asien❯ Market Close❯ Shares❯ indblik❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1172
- næste ›