Asien: Told og tariffer trækker tænder ud på asiatiske tigre

Udgivet den 26-11-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder presses generelt tirsdag, hvor investorerne evaluerer udsigter til amerikanske tariffer.

Den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, svingede med tarifstokken mandag og truede såvel Canada som Mexico med en told på 25 pct. på al import til USA, mens varer fra Kina står til yderligere 10 pct.s told.

Og selv om bemærkningerne ikke burde komme som en overraskelse, reagerer investorerne, der ellers havde store forhåbninger om, at de asiatiske markeder ville afspejle den stærke amerikanske aktiemarkedstrend, med af sende aktierne ned.

Kun de kinesiske markeder går fri, da udsigter til 35 pct. told ligger langt under tidligere udfald fra Trump om toldsatser på kinesisk import på over 60 pct.

- Det er da et chok for markedet, og det tynger aktiverne, især eksportsektorerne. Men sammenlignet med det, han pålagde Canada og Mexico, er størrelsen af den kinesiske tarif ikke så stor, så investorer vil måske stadig først se, hvad der kommer af opfølgninger, og om de lovede 60 pct. rent faktisk bliver gennemført, siger økonom Gary Ng fra Natixis i Hongkong til Reuters.

CSI 300-indekset og Shanghai Composite stiger begge 0,4 pct., og Hongkongs Hang Seng-indeks øger 0,5 pct.

I Tokyo trækker told og en styrket yen aktiemarkedet ned. Nikkei-indekset falder 1,4 pct. og Topix-indekset dropper 1,5 pct.

Børsen i Taiwan ligger med et tab i Taiex-indekset på 0,9 pct., Kospi-indekset i Seoul falder 0,8 pct. og Singapores Strait Times viger 0,3 pct., mens Sydneys ASX 200-indekst står til at slutte dagen med et minus på 0,5 pct.

MSCI's indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan viger 0,1 pct., mens de amerikanske futures indikerer stigninger i de tre store aktieindeks på 0,1 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -1,4
Topix -1,5
Hongkongs Hang Seng +0,5
China Shanghai Composite +0,4
China CSI 300 +0,4
Taiwan Taiex -0,9
Sydkoreas Kospi -0,8
Indiens BSE Sensex +0,2
Singapores STI -0,3
Sydney ASX 200 -0,5

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne