Bavarian hæver forventninger efter endnu en abekoppevaccineordre -NY

Udgivet den 07-09-2022  |  kl. 09:14  |  
Arkiv: Foto

Bavarian Nordic indgår yderligere kontrakt på levering af abekopper og løfter samtidig forventningerne året.

Selskabet, som er det eneste med vaccine mod kopperne, ser nu et driftsresultat mellem 0 kr. og minus 200 mio. kr. og ser dermed nu et muligt breakeven på driften. Her så selskabet tidligere et underskud på 100-300 mio. kr.

Som følge af den seneste ordre opjusteres også omsætningen til 2800-3000 mio. kr., mod tidligere 2700-2900 mio. kr.

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet onsdag.

Det er EU's Myndighed for Kriseberedskab og ‑indsats på Sundhedsområdet, HERA, der har bestilt yderligere 170.000 doser til EU's medlemslande samt Norge og Island.

- De europæiske lande er fortsat betydeligt ramt af abekopper, og mange EU-medlemsstater er afhængige af tilgængeligheden af vacciner gennem HERA for at kunne reagere på udbruddet, siger Paul Chaplin, der er administrerende direktør i Bavarian, og fortsætter:

- Vi er glade for at kunne levere yderligere vacciner allerede i år, hvilket gør det muligt for HERA at øge sin indsats på kort sigt.

Levering af doser er planlagt inden udgangen af året, hvorved den nye ordre vil mere end fordoble leverancerne af abekoppevaccine til HERA i 2022.

Umiddelbart efter børsåbning ligger Bavarian-aktien som den eneste aktie i C25-indekset i grønt med et plus på 1,4 pct. til 249,80 kr.

.\\˙ MarketWire

Ida Kramhøft Jensen

Tags:  Shares❯