Belgisk underleverandør nedjusterer: Advarer om at markedet for elbiler bremser op

Udgivet den 12-06-2024  |  kl. 16:59  |  

Væksten i efterspørgslen efter elbiler er bremset skarpt op. Det er meldingen fra Umicore, der er en af verdens største leverandører af materialer til katoder, der er en dyreste del af et elbil-batteri, skriver Financial Times.

Selskabet har onsdag af samme årsag måttet nedjustere forventningerne til 2024 og venter nu, at volumenerne i år bliver på niveau med eller en anelse lavere end sidste år.

Nedjusteringen begrundes blandt andet med, at europæiske bilproducenter har skruet ned for deres planer, samtidig med at Umicore ikke har kunnet opnå de volumener fra kinesiske producenter, som var forudset.

Umicores kunder i Europa tæller blandt andet Volkswagen og BMW, skriver Financial Times.

Aktien i Umicore er efterfølgende faldet over 6 pct. på børsen i Bruxelles.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯