Boeing overvejer gigantisk aktiesalg: Vil rejse mindst 10 mia. dollar
Boeing overvejer at sælge nye aktier for mindst 10 mia. dollar, erfarer Bloomberg News fra anonyme kilder. Det sker med henblik at løfte kassebeholdningen, der anstrenges af en igangværende strejke blandt 33.000 medarbejdere.
Flyproducenten har i løbet af året været hvirvlet ind i flere skandaler, heriblandt udfordringer med flytypen 737 MAX, efter et sidepanel rev sig løs under en flyvning i starten af året.
Ingen passagerer eller besætningsmedlemmer blev såret, men hændelsen fik de amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA, til at sætte gang i en undersøgelse af flytypen og udstede et midlertidigt flyveforbud.
Denne gang går Boeing så efter at rette op på sin kapitalbeholdning og ligger i drøftelser med rådgivere for at undersøge mulighederne, skriver Bloomberg.
Ifølge nyhedsbureauet er det dog ikke sandsynligt, at aktiesalget vil blive gennemført før om tidligst en måned.
Men bliver det til noget, vil det i givet fald være det største, siden Saudi Arabian Oil solgte nye aktier for 12,3 mia. dollar i juni.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›