Bryggerierne presses af stigende renter: Unibrew falder mest

Udgivet den 28-09-2023  |  kl. 15:07  |  
Carlsberg

Unibrew og i mindre grad Carlsberg er under pres på børsen i København torsdag eftermiddag, og det kan meget vel hænge sammen med den seneste tids rentestigninger, vurderer Jesper Ingildsen, analytiker i DNB Markets.

Han peger på, at bryggerierne og andre selskaber inden for stabilt forbrug har været presset i den seneste måned, hvor netop obligationsrenter og centralbankrenter er skudt i vejret.

Torsdag har den tiårige danske rente ramt det højeste niveau siden 2011.

- Unibrew henter måske lidt ind på Carlsberg i dag. Sektoren for stabilt forbrug viser svaghedstegn, og det kan hænge sammen med den stigende rente.

- Vi ser ofte en god korrelation mellem værdiansættelsen af selskaber inden for stabilt forbrug og renten, siger Jesper Ingildsen til MarketWire.

Intuitivt kan en forklaring være, at obligationer oven på rentestigningerne i højere grad bliver attraktive som alternativ til investeringer i stabilt forbrug.

Unibrew falder ved 14-tiden 2,8 pct. til 535,60 kr. Til sammenligning nøjes Carlsberg med at sive 0,8 pct. til 898,20 kr.

Ser man på udviklingen i september er Carlsberg og Unibrew dog faldet nogenlunde lige meget - henholdsvis 10 og 11 pct. Og Carlsberg har med torsdagens dyk ramt det laveste niveau, men Unibrew er i laveste niveau siden marts.

UNIBREW HAR STØRST GÆLD

For Unibrews vedkommende kan nedturen oven på rentestigningerne desuden hænge sammen med bryggeriets relativt høje gæld efter en periode med opkøb på stribe.

Senest annoncerede Unibrew i juli et opkøb af den hollandske sodavandsproducent Vrumona fra Heineken for 300 mio. euro. Handlen skal efter planen gennemføres senere i september eller oktober, og bryggeriet annoncerede i juli, at selskabets rentebærende gæld til den tid vil udgøre cirka tre gange driftsresultatet før af- og nedskrivninger, EBITDA.

Siden har Unibrew dog solgt ud af sin beholdning af egne aktier for omkring 250 mio. kr.

- Men tre gange EBITDA er højt. Aktiesalget skal så hjælpe på det, men det er stadig en relativt høj gearing set i forhold til peers, og det er selvfølgelig relevant, når renten stiger, siger Jesper Ingildsen.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Anglo American satte kedelig rekord i marked upåvirket af jobtal
17:36 Amerikanske konkurrencemyndigheder undersøger Microsofts milliardinvestering i OpenAI
17:09 Fredagens aktier: C25 fastholdt upåvirket momentum trods stærk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Stærke jobtal fra USA sendte renten videre op
16:53 Hove får hård kritik efter topfolks aktiesalg - mistanke om insiderhandel
15:41 USA/åbning: Indekser viser små fald efter jobtal da det værste chok har fortaget sig
15:15 Rentenedsættelser skubbes længere væk efter jobrapport fra USA, vurderer økonomer
14:52 Valuta: Håb om rentesænkelse udskydes efter stærke jobtal og styrker dollar
14:44 Renter stryger op og aktier bakker let efter amerikanske jobtal
14:23 Partnerskab mellem Microsoft og OpenAI er kommet i søgelyset i Storbritannien
14:14 USA/tendens: Lille misstemning inden vigtig amerikansk jobrapport
14:06 USA/tendens: Lille misstemning inden vigtig amerikansk jobrapport
14:00 Tidligere Formuepleje-direktører har tabt trecifret millionbeløb på aktiesalg
13:34 Yogatøjs-producent falder efter negative kommentarer fra investeringshus
13:00 Jefferies spår at Novos aktie vil underperforme i 2024 i takt med at hypen fader ud
12:29 Europa/aktier: Nedskæringer tynger mineselskab i ellers festligt marked inden jobtal
11:56 Obligationer/middag: Renterne fortsætter op inden amerikanske jobtal
11:36 Aktier/middag: Danske Banks løfter banker i afventende C25 - Bioporto brager op
11:10 Danske Bank løfter forventningerne til overskuddet i 2023
10:22 Spanske Nadia Calvino udpeget som chef for Den Europæiske Investeringsbank