Budkrigen ebber ud: Færre købere betaler overpris for deres nye bolig

Udgivet den 25-09-2021  |  kl. 06:00  |  
Sommerhus (Foto: Boligsiden.dk)

Sommerhus. Foto: Boligsiden

Der var mange flere end normalt, der betalte overpris for deres nye bolig fra starten af 2020 og frem til og med foråret i år. Men den udvikling er stoppet, viser nye tal fra Boligsiden.

 Nye tal fra Boligsiden viser, at den udviklingen er stoppet.

I august 2020 betalte 8,7 procent af alle lejlighedskøbere mere end udbudsprisen - i februar i år var det hele 19,8 procent.

"Trykket på boligmarkedet var massivt i foråret, hvor udbuddet også nåede et rekordlavt niveau. Det betød, at køberne flokkedes om de samme boliger, og at mange blev nødt til at overbyde for at sikre sig boligen. De seneste måneder er den tendens klinget voldsomt af i takt med, at der bliver handler færre boliger," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Foruden lejlighederne gælder tendensen også især for sommerhusene. I april blev der betalt overpris i 20,9 procent af alle sommerhushandler. Her fire måneder senere er det tal faldet til 13,1 procent.

Trods nedgangen i antal handler til overpris, er niveauet fortsat højt. Til sammenligning var det i august 2019 for sommerhuse kun i 5,9 procent af alle handler, der blev betalt overpris. For lejligheder var det 5,5 procent.

"Hvis udbuddet begynder at stige igen, vil vi se endnu et fald i antallet af handler til overpris. Og så vil det nok også særligt for sommerhuse falde i takt med, at vi kommer tættere på vintermånederne, der traditionelt ikke er højsæson for sommerhussalg. På den måde kan det igen begynde at nærme sig det niveau, vi så før coronatiden," siger Birgit Daetz.

Fortsat mange overbud på huse

Modsat ejerlejligheder og sommerhuse er salget af huse på overbud ikke faldet helt så drastisk. Der blev i august betalt overpris i 11,9 procent af alle handler - for et år siden var det 8,3 procent. Tilbage i april var andelen imidlertid 16 procent, og noget tyder på, at tendensen med de mange overbud også er ved at ebbe ud for huse.

"Det harmonerer med, at afmatningen i antallet af handler generelt ikke er helt så tydelig på huse som på lejligheder og sommerhuse. Derfor ser vi, at andelen af handler til overpris ikke er faldet så meget for huse som for de andre boligtyper. Men der er også for huse en nedadgående tendens også for huse, og den kan blive styrket, hvis antallet af handler falder henover efterår og vinter, som det plejer at gøre," siger Birgit Daetz.

Udviklingen i handler over udbudsprisen:

År og måned Villaer og rækkehuse Ejerlejligheder Sommerhuse
202008 8,3% 8,3% 12,9%
202009 8,4% 9,9% 10,4%
202010 9,7% 12,4% 9,7%
202011 9,1% 11,7% 10,8%
202012 9,0% 13,1% 8,2%
202101 9,8% 14,6% 11,9%
202102 11,3% 19,8% 16,5%
202103 13,7% 18,6% 20,5%
202104 16,0% 16,3% 20,9%
202105 14,3% 13,6% 18,4%
202106 14,0% 11,8% 15,7%
202107 12,0% 10,9% 14,4%
202108 11,9% 8,7% 13,1%

(Kilde: Boligsiden)

The post Budkrigen ebber ud: Færre købere betaler overpris for deres nye bolig first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:57 Europa/aktier: Regnskaber og nøgletal drejde markedet i negativ regning
17:42 Harboes Bryggeri er ved at skumme over efter ny prognose: Aktien rammer 2017-niveau
17:23 Torsdagens obligationer: Urovækkende USA-tal trak ranten op
17:09 Torsdagens aktier: Kun NKT og Carlsberg klarede sig i plus da USA-tal forstærkede nedtur
17:03 Harboes Bryggeri kommer med tidlig prognose: Ser mulighed for øget indtjening i 2024/25
16:34 Amerikansk medicinalkæmpe varsler nedskæringer - aktien falder til 2019-niveau
16:10 Flere bolighandler nærmer sig i USA
15:53 USA/åbning: Mismod på forhånd og nøgletal gjorde det hele meget værre
15:32 Investeringsstrateg: Tal fra USA kan næsten ikke være dårligere for aktier
15:08 Amerikanske renter i vejret efter uventet høj inflationsindikator
15:05 Valuta: Yen i svageste niveau overfor dollar siden 1990
15:01 Økonom ser amerikansk vækst bremse op - måske nok til rentenedsættelse i efteråret
14:49 Aktienedtur accelererer efter amerikanske nøgletal
14:34 Amerikansk økonomi vokser mindre end ventet
14:27 USA/tendens: Mismod frem mod åbning efter Meta-skuffelse
13:55 Mærsk-rederi før udskillelse: Vi skal være en aktie med markant udbytte
13:37 Svenske Alfa Laval er flyvende efter bedre end ventet ordrenindgang
13:22 Europa/aktier: Regnskabsnyt styrer markederne i minus
12:54 Vestas-konkurrenten GE Vernova får ordredyk på 40 pct. i første kvartal
12:29 Ringkjøbing LB's kundebase og udlånsoverskud afbøder rentemodvind, mener Danske