Cheføkonom: Det går skidt for detailsalget

Udgivet den 01-04-2011  |  kl. 10:19  |  

- Udviklingen i det danske detailsalg gør det stadig svært at få øje på konturerne af nogen acceleration i danskernes vareforbrug. Således skuffede detailsalget med et fald på 0,4% m/m i februar, og dermed er der stadig ikke tegn på at det nye år har budt på medvind til økonomien fra den front. Vi var dog i forvejen indstillet på, at der ikke ville være megen optimisme at hente i tallene, men den negative udvikling er dog mere udtalt end den flade forventing vi havde til detailsalget. Det skal dog nævnes, at detailsalget i januar blev opjusteret en smule, men det ændrer dog desværre ikke ved billedet af at danskernes hang til at købe nye varer i butikkerne fortsat kravler afsted i krybesporet, skriver cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen.

Faldet i detailsalget var bredt funderet, om end det største fald på 0,7 pct. m/m var at finde i salget af andre forbrugsvarer. Salget af hhv. beklædning og fødevarer faldt begge med 0,2 pct. m/m. Den meget afdæmpede udvikling er også tydelig i en sammenligning med salget i samme måned sidste år, som i februar i år lå 0,2 pct. lavere. Det er dog primært fødevarer, der står bag den triste udvikling med et fald på 2,2 pct. y/y, mens salget af tøj faktisk ligger 3,1 pct. højere, og dermed er den varegruppe, der ser ud til at have klaret sig bedst.

- Detailsalgstallene bekræfter dog også vore formodning om, at væksten i privatforbruget vil blive mere afdæmpet i 2011, hvor husholdningernes købekraft er under pres fra den høje inflation i kombination med afdæmpet lønvækst, hvor situationen på arbejdsmarkedet nok ikke efterlader mulighed for større kompenserende lønstigninger. Hertil skal så også ligges, at de mange stimulanser tilføjet husholdningerne fra den økonomiske politik løjer af, bl.a. med et ekstra risikoelement fra sandsynligheden for højere renter. Husholdningerne har dog foremntlig oparbejdet en vis opsparingsbuffer igennem de seneste kriseår, og hvis renterne eller oliepriserne ikke stiger alt for kraftigt, så ser vi stadig mulighed for at privatforbruget kan udvikle sig i positiv retning igennem 2011, om end vi ikke mener at der er basis for nogen form for forbrugsfest, skriver Jes Asmussen.

 

 

Udgivet af: lp@netposten.dk

Seneste nyheder

09:18 Aktier/åbning: Trygs rekordresultat trumfer Jyske Banks opjustering i grøn handelsstart
09:01 Jyske Bank fortsætter bankernes stime af opjusteringer
08:52 Jyske Bank fortsætter bankernes stime af opjusteringer
08:41 Ørsted sætter sol- og batterilagringsprojekt i drift i USA
08:39 Obligationer/åbning: Renten tager en mindre puster forud for amerikanske producentpriser
08:24 Tryg-topchef glad for godt tredje kvartal med "rigtigt miks"
08:14 Mærsks asiatiske konkurrenter har mestendels medvind fredag
08:08 Tryg lander rekordresultat i tredje kvartal
08:01 Tryg mangler kun aktetilbagekøbsprogram for at få topkarakter vurderer Nordnet
07:30 Tesla endelig klar med prototype på selvkørende taxa - men ikke mange detaljer
07:27 NNIT får sat kursmålet op af finanshuset ABG
07:21 Aktier/tendens: Tryg skyder gang i regnskabssæsonen på ventet grøn dag
07:13 Råvarer: Oliepriserne har kurs mod anden ugentlige stigning i træk
06:47 Obligationer/tendens: Amerikansk inflation fordøjes - producentpriser venter i eftermiddag
06:42 Asien: Plus i Tokyo men minus i Shanghai op til kinesisk finanspolitisk briefing
06:35 Feds Bostic er klar til at springe rentenedsættelse over i år
06:35 Fransk regering klar med heftige besparelser og øget skat - kan ramme aktiemarkedet
06:34 Finanshus skærer Genmabs kursmål med 16 pct. - ser dog fortsat potentiale i aktien
06:32 Valuta: Marginal dollarretræte efter divergerende data
06:32 Asien: Plus i Tokyo men minus i Shanghai op til kinesisk finanspolitisk briefing