Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.

Udgivet den 06-09-2024  |  kl. 17:31  |  

Fredagens jobrapport fra USA, som viste en lidt svagere end ventet jobskabelse, giver et blandet billede af den amerikanske økonomi og gør det svært at forudsige udfaldet af det kommende Federal Reserve-møde.

Det skriver chefanalytiker i Jyske Bank, Kim Fæster, i en kommentar fredag.

- Jobrapporten indeholdt en række modstridende meldinger, og de giver ikke noget klart billede af, hvad Fed kommer til at gøre på rentemødet den 18. september. Det betyder, at rentemarkedet endnu ikke har fået afklaret, om Fed sænker renten med 25 eller 50 basispoint, skriver Kim Fæster.

Jobrapporten, som viste positive takter i form af et fald i arbejdsløsheden samt en "nogenlunde acceptabel" lønstigningstakt, havde dog en overvægt af negative aspekter med en svagere end ventet jobvækst og en markant nedrevidering af de to foregående jobrapporter, mener chefanalytikeren.

- Vi ser jobrapporten som et halvtomt glas fremfor et halvfyldt, skriver Kim Fæster.

Kongetallet, som tallet kaldes, der viser jobskabelsen i beskæftigelsen uden for landbruget i USA, voksede med 142.000 personer i august, hvor der blandt økonomerne var ifølge Bloomberg News var forudset en stigning på 165.000 personer.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Tyske aktier udgjorde top og bund i udramatisk marked
17:19 Onsdagens obligationer: Små rentestigninger inden referat fra Federal Reserve
17:19 Onsdagens aktier: DSV fik vendt markedet til grønt i sidste øjeblik
16:34 Amerikanske olielagre overrasker med markant hop
16:31 Amerikansk centralbankspids er fortaler for gradvise lempelser
16:25 Baltic Dry-indekset fortsætter med at falde - er gået tilbage otte dage i træk
15:48 USA/åbning: Litiumproducent brager op efter opkøbstilbud fra konkurrent
14:31 USA/tendens: Google i fokus - kan tvinges til at sælge dele af forretningen
14:13 Litiumproducent tager raketten efter købstilbud fra minekæmpe
13:28 ECB's Kazimir tilbyder eneste reelle modstand mod en rentenedsættelse i næste uge
13:14 Novo nærmer sig vigtige fedmedata: Børshuse spår succes
13:03 Europa/aktier: Tyske aktier udgør top og bund i afdæmpet marked
12:48 Overkapacitet hos Opec+ får Exane til at sænke anbefaling for olieselskaber
12:46 Mærsk får sænket anbefaling til "underperform" af Wolfe
11:58 Obligationer/middag: Renten lægger sig fladt inden referat fra Federal Reserve
11:43 Aktier/middag: Zealand Pharma falder til bunds i let rødt C25
11:18 Danske Bank får sænket sin kortsigtede anbefaling af Handelsbanken
10:11 Fransk centralbankchef ser ny rentesænkning fra ECB i næste uge som "meget sandsynlig"
10:09 Pres på dansk cleantech: Svære kår bag nedjusteringer
09:38 Aquaporins anbefaling og kursmål sænkes af Danske Bank efter nedjustering