Cimber: Ikke nogen aftale med investor
Som meddelt tidligere har bestyrelsen i Cimber Sterling iværksat en proces, der har til formål at sikre en langsigtetstyrkelse af selskabets kapitalgrundlag og strategiske markedsposition.
Cimber Sterling har i forbindelse med denne proces modtaget positive interesse tilkendegivelser fra en række potentielle investorer (industrielle og finansielle). Med henvisning til mediernes omtale af Cimber Sterlings forhandlinger med potentielle investorer gentager Cimber, at der pågår drøftelser med et antal potentielle investorer og at der på nuværende tidspunkt ikke indgået aftale med nogen investor.
Så snart udfaldet af drøftelserne foreligger, vil det blive offentliggjort i en selskabsmeddelelse.
Det skriver Cimber i en pressemeddelelse.