Conferize A/S udsteder warrants
Selskabsmeddelelse Nr. 4/2018
København, 8. marts 2018
Conferize A/S udsteder warrants
For at sikre det bedste grundlag for den videre udvikling af Conferize A/S, har bestyrelsen i dag besluttet at tildele 208.800 warrants (tegningsrettigheder) til medarbejdere i selskabet og strategisk vigtige samarbejdspartnere.
Tildelingen af warrants sker for at sikre en fælles interesse i selskabets fortsatte vækst og indtjening mellem selskabets medarbejdere, partnere, ledelse og aktionærer - og dermed sikre værdiskabelsen i selskabet.
Udnyttelseskursen for hver warrant er fastsat til DKK 10,01. Hver warrant berettiger indehaveren til at tegne én aktie a nominelt DKK 0,10.
På baggrund af en udnyttelseskurs til DKK 10,01 og ved anvendelse af Black-Scholes formlen, kan den gennemsnitlige værdi af hver warrant beregnes til DKK 2,94 baseret på en rentesats på 0,10% og en volatilitet af Conferize A/S' aktier beregnet til 40%.
Warrants vester med 1/36 pr. måned og alle warrants udløber 60 måneder efter tildelingen.
Som led i den samlede aflønningen af Selskabets direktion, er antallet af warrants udstedt den 9. Maj 2017 til Selskabets CEO reduceret fra 320.000 stk. til 253.333 stk. Med virkning fra 1. September 2017. Øvrige vilkår er uændrede.
Bestyrelsen blev på generalforsamlingen d. 24. maj 2017 bemyndiget til at udstede op til i alt 1.250.000 warrants til selskabets medarbejdere, direktion og bestyrelse samt til at foretage dertil hørende kapitalforhøjelser uden fortegningsret for eksisterende aktionærer i tiden frem til d. 31. marts 2021. Der er nu i alt udstedt 271.710 warrants under denne bemyndigelse.
Conferize A/S, cvr. nr. 34472742, Sølvgade 38E, 1., 1307 København K.
Certified Adviser
Selskabets Certified Adviser er BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab (CVR-nr. 20222670), Gert Mortensen, Havneholmen 29, DK-1561 København V, tlf. +45 39 15 52 00.
Investorkontakt
Søren Dalsgaard Hansen, CFO i Conferize A/S, +45 31 21 17 26 // ir@conferize.com Selskabsmeddelelse 04 2018 - Conferize warrants
This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Conferize A/S via Globenewswire
\Hugin