Det britiske boligmarked i problemer
Det britiske boligmarked er efterhånden kommet i alvorlige problemer på grund af den omfattende uro på på lånemarkederne. Således godkendte banker og realkreditinstitutter i december det laveste antal huslån siden midten af halvfemserne. Det skriver Financial Times.
Bank of England oplyser, at antallet af godkendte huslån faldt til 73.000 i december fra 81.000 i november, hvilket er meget lavere end ventet og langt under gennemsnittet for de seneste seks måneder. Et gennemnit, der har ligget på omkring 100.000.
Bank of England besluttede tidligere på måneden at fastholde renten på trods af, af den amerikanske centralbank har sænket den med først 75 basispoint og senest igen onsdag aften med yderligere 50 basispoint.
/lk