Ennogie må nedjustere forventningerne efter benspænd fra tyske projekter

Udgivet den 11-10-2024  |  kl. 14:28  |  
Arkiv: Foto

Ennogie, der gør sig i solcelletage, har fredag nedjusteret sine forventninger til 2024 efter at have konstateret, at en række ordrer ikke vil blive leveret i indeværende regnskabsår.

Det skyldes primært tidsforskydninger i ordreoptag og leverance af tyske projekter, skriver Ennogie i meddelelsen og påpeger endvidere, at forskydningerne hovedsageligt skyldes afmatningen i den tyske økonomi.

Ennogie venter nu en omsætning på 50-60 mio. kr. mod tidligere 70-90 mio. kr., og forventningerne til driftsresultat før af- og nedskrivninger, EBITDA, skrues ned til minus 5-9 mio. kr. fra før 0 til minus 5 mio. kr.

Foruden nedjusteringen vil Ennogie foretage en større ledelsesrokade. Det betyder blandt andet en udskiftning i topposterne, hvor nuværende bestyrelsesformand Henrik Lunde i stedet skal fortsætte som administrerende direktør. Til formandsskabet bliver hovedaktionær Kim Haugstrup Mikkelsen indstillet, når Ennogie 7. november holder en ekstraordinær generalforsamling.

Det betyder også, at nuværende topchef Lars Brøndum Petersen fremover vil varetage rollen som international direktør med ansvar for Tyskland, hvorfor Ennogies nuværende tyske direktør stopper.

- Jeg ser frem til at starte et nyt kapitel som direktør for Ennogie. Det er en virksomhed, som har været på en flot vækstrejse og fortsat har et stort potentiale. Gennem arbejdet i Ennogies bestyrelse kender jeg selskabet særdeles indgående, hvilket giver en solid baggrund for at videreudvikle Ennogie i tæt samarbejde med selskabets medarbejdere og bestyrelse, siger den kommende administrerende direktør Henrik Lunde.

Aktien i Ennogie falder efter nedjusteringen med 3,1 pct. til 9,34 kr.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Profit warning❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Britiske Reckitt klarer frisag og bragede op i grønt marked
17:19 Fredagens obligationer: Renten blev holdt i ro trods dyk fra svag jobrapport i USA
17:04 Fredagens aktier: Mærsk fortsatte optur mens amerikanske jobtal viste sløj vækst før valg
15:12 Amerikanske indkøbschefer melder om vigende aktivitet i industrien
14:56 USA/åbning: Svag jobrapport giver grøn åbning i USA - Intel og Amazon stiger
14:56 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:43 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:33 Novos resultater i fedtlever tegner lovende vurderer Sydbank
14:10 Cheføkonom: Ringeste jobrapport i knap fire år er skidt nyt for Kamala Harris
13:55 Amerikansk jobrapport viser laveste jobvækst i tæt på fire år
13:46 USA: Jobrapport landede markant værre end forventet
13:43 USA: Renter dykker efter meget svag jobvækst i USA
12:39 USA/tendens: Spænding før jobtal og valg giver grønne futures i USA
12:21 Chevron med bedre end ventet regnskab trods skrumpende overskud
12:13 Europa/aktier: Britiske Reckitt klarer frisag og brager op i grønt marked
11:57 Obligationer/middag: Renten holdes i ro frem mod amerikanske jobdata
11:55 Exxon kompenserede for faldende oliepriser med højere produktion i tredje kvartal
11:53 Aktier/middag: Mærsk tropper grønt indeks før vigtig jobrapport
09:18 Aktier/åbning: Mærsk indtager toppen i grønt eliteindeks efter flere gode nyheder
09:02 Råvarer: Olieprisen stiger efter rygter om at Iran planlægger angreb på Israel