EU-lande er enige om sanktionspakke nummer 14 mod Rusland

Udgivet den 20-06-2024  |  kl. 10:42  |  

EU's medlemslande er blevet enige om en "kraftfuld" og "betydelig" sanktionspakke mod Rusland. Det er nummer 14 af slagsen.

Det skriver det belgiske EU-formandskab på den sociale platform X.

Her lyder det, at pakken indeholder "nye målrettede tiltag" og lukker "smuthuller" i de allerede vedtagne sanktionspakker.

Det fremgår ikke, hvilke konkrete tiltag der er tale om.

Den seneste sanktionspakke blev vedtaget tidligere i år i anledning af to-årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine, som fandt sted i februar 2022.

De tidligere pakker har omfattet alt fra højteknologisk militært udstyr til sanktioner mod enkelte russiske borgere.

Sanktionspakke nummer 12, som trådte i kraft 1. januar i år, indeholdt blandt andet et forbud mod import af diamanter fra Rusland. Også bedre monitorering af prisloftet på russisk olie var inkluderet.

/ritzau/

Ritzau

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Røde markeder og rejseaktier ramt af it-kaos
17:03 Fredagens aktier: C25 trodsede sur stemning anført af Danske Bank og Novo
17:03 Feds Williams bekræfter utvetydigt mål om inflation på 2 pct.
17:00 Fredagens obligationer: Renten tikkede roligt op
16:47 Mærsk kortvarigt påvirket af det globale it-nedbrud på nogle af havneterminalerne
16:44 Joe Bidens kampagne svarer igen på rygter: Er "fast besluttet" på at blive i kampen
16:36 Danske Bank/Barclays: Hæver kursmål til 175 kr. fra 165 kr.
15:45 Bidens familie er begyndt at drøfte mulig plan for exit fra præsidentkamp
15:43 USA/åbning: Røde markeder trods afblæst it-panik - Netflix stiger efter regnskab
14:47 Hidtil uset it-nedbrud vil få "enorm økonomisk betydning"
14:43 FLS-branchekollega falder efter regnskab: Vil lancere flere omkostningstiltag
14:16 Hidtil uset it-nedbrud vil få "enorm økonomisk betydning"
14:08 USA/tendens: It-panik er aftaget men selskab bag fejl styrtdykker
13:29 American Express opjusterer efter andet kvartal med overraskende lave omkostninger
13:21 Valuta: Dollar styrkes efter Fed-kommentarer og tro på genvalg til Trump
13:04 SAS søger afnotering fra børserne i København, Stockholm og Oslo
12:49 Europa/middag: Rejseaktier ramt af it-kaos - Danske Bank i front
12:48 FLSmidth-branchefælle skuffer igen på indtjening men ordrer overrasker positivt
11:58 Demant og GN tabte begge terræn hos amerikanske veteraner i juni
11:41 Obligationer/middag: Rolig dag på rentefronten - fokus på amerikanske Fed-taler