Europa/aktier: Britisk telekoncern straffet for nedjustering i stigende marked

Udgivet den 07-11-2024  |  kl. 17:49  |  

De europæiske aktier tog torsdag revanche efter fald onsdag, hvor valget af Donald Trump ved præsidentvalget i USA gav bekymring for øgede handelsbarrierer og svækkede afsætningsvilkår for europæiske virksomheder.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks endte 0,7 pct. højere efter stigninger i 8 af 11 undersektorer. IT og materialer steg mest med godt 2 pct., mens et skuffende regnskab fra britiske BT Group pressede aktierne inden for kommunikationsservice.

BT Group skuffede med en nedjusterede forventninger til det regnskabsår, der løber frem til udgangen af marts. Investorerne reagerede ved at sende teleaktien ned med 3,6 pct.

Blandt de mest stigende i Stoxx 600 endte den tredjestørste italienske bank, Banco BPM, med en stigning på 9,3 pct., efter at det har lagt et købstilbud på kapitalforvalteren Anima Holding på 1,6 mia. euro.

Prisen er på 6,2 euro per aktie i Anima, der torsdag steg 11,0 pct. til 6,39 euro.

Stålgiganten Arcelormittal steg på børsen i Paris med 6,8 pct. efter sine tal for tredje kvartal, der overraskede positivt i forhold til analytikernes forventninger.

Daimler Trucks regnskab blev også positivt modtaget af investorerne, der sendte aktien op med 3,0 pct.

Kvartalstal fra det hollandske fintech-selskab Adyen imponerede derimod ikke investorerne, der kvitterede med et kursfald på 3,1 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Syvende handelsdag med plus for Stoxx 600 - forsikringsselskab i top
17:46 Rift om svensk børsdebutant: Onlineapoteket Apotea steg knap 45 pct.
17:44 Feds Goolsbee: Det amerikanske arbejdsmarked ser stadig stabilt ud
17:21 Meta Platforms på rekordkurs efter Tiktok står over for amerikansk forbud efter dom
17:06 Fredagens aktier: Pandora var den klareste stjerne og trodsede C25 i marginalt plus
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald efter amerikanske jobdata fadede ud
16:01 Amerikansk forbrugertillid stiger - også mere end ventet - i december
15:39 USA/åbning: Grønt boost efter jobtal - regnskaber giver kursplus til Lululemon og HP
15:25 Pandora på rekordkurs efter positiv sektoranalyse fra Goldman Sachs
15:12 Nordnet spår muligt C25-comeback til Netcompany eller FLSmidth
14:57 Økonomer tror fortsat på amerikansk rentesænkning i december efter jobtal
14:54 USA/tendens: Humøret vender på Wall Street - regnskab løfter Lululemon og HP
14:45 Renter dykker og futures går i grønt efter stigende arbejdsløshed i USA
14:34 Amerikansk beskæftigelsesrapport viser højere ledighed end ventet
13:59 USA/tendens: Afventende Wall Street før jobtal - regnskabsnyt løfter Lululemon og HP
13:41 Tidlig julegave fra Danske Bank: Udbetaler udbytte fra salg i Norge
13:26 Softwareselskabet Docusign går grøn dag i møde efter opløftende regnskab
13:16 Europa/middag: Britisk forsikringshandel sender aktie i front i afventende middagshandel
13:06 SP Group dropper produktion i Kvistgård og vil opsige medarbejdere
12:31 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod amerikansk jobrapport