Europa/aktier: Flad udvikling før Trumps indsættelse

Udgivet den 20-01-2025  |  kl. 12:14  |  

De europæiske aktier ligger mandag uændret, efter at være steget fire uger i træk, idet investorerne forbereder sig på de mulige politiske annonceringer efter Donald Trumps indsættelse senere på dagen.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks ligger mandag middag uændret i 523,62. Det er ikke langt fra lukkerekorden fra september i 528,08.

Dermed har indekset tabt lidt højde, da det tidligere mandag fulgte efter en positiv udvikling i Asien, hvor stemningen blev løftet af positive forhandlinger mellem Donald Trump og den kinesiske præsident Xi Jinping.

- Volatiliteten kan blive højere i dag og i løbet af ugen med Trumps indsættelse: Han forventes at starte hurtigt og hårdt, siger Andrea Tueni, aktiehandelschef hos Saxo Banque France, ifølge Bloomberg News.

Energi- og forsyningsaktierne er de dårligst præsterende i Europa mandag, hvor markedet venter på den officielle indsættelse af Donald Trump som USA's 47. præsident.

Trump er erklæret modstander af blandt andet vindmølleenergi og ventes allerede fra begyndelsen af sin regeringstid at iværksætte nødretstilstand på energiområdet for blandt andet at få banket mere gang i produktionen af olie og gas på amerikansk grund.

Blandt enkeltaktierne er der fald i intervallet 1,7-4,4 pct. til vindmølleudviklere som Fortum, Enel og danske Ørsted.

Der er mandag mere end rigeligt at glæde sig over for den tyske våbenproducent Rheinmetall.

Der er nemlig tikket en ordre på mere end 330 mio. euro ind - svarende til knap 2,5 mia. kr. - fra det tyske forsvar.

Samtidig har de tyske konkurrencemyndigheder også godkendt den forestående fusion med italienske Leonardo.

Det giver kun øget medvind til den i forvejen højtflyvende aktie. Mandag formiddag ligger aktien efter en stigning på 0,7 pct. i 699,10 euro - det højeste niveau nogensinde.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose