Europa/aktier: Skuffende meldinger fra Kina lægger pres på mine- og luksusaktierne

Udgivet den 08-10-2024  |  kl. 13:24  |  

En skuffende melding om omfanget af en kinesisk hjælpende hånd til forbrugerne ved den årlige fejring af Kinas nationaldag lægger tirsdag pres på særligt de europæiske råvareselskaber og luksusaktierne.

I Kina blev der sidste uge holdt fri i forbindelse med fejringen af landets nationaldag, hvor der op til begivenheden var blevet luftet tiltag, der skulle hjælpe økonomien på gled.

Tiltagene har dog ikke været så omfattende, som det har været håbet i markedet, og det gør tirsdag ondt på mine- og luksussektoren, der trækker det brede Stoxx 600 i rødt med et minus på 0,6 pct. til 516,25.

- Tiltagene, der var annonceret, var en god startindsats fra Kina, men markedet vil bare se mere, og Kina har ikke leveret på det endnu, siger Fiona Cincotta, der er seniormarkedsanalytiker i City Index, til Reuters.

- Så du har den klassiske handel ved en Kina-skuffelse, hvor mineaktierne følger metalpriserne med ned. Du har luksusaktier, der falder, fortsætter hun.

I Europa er der på sektorbasis størst tilbagegang til råvareaktierne og luksusselskaberne med fald på henholdsvis 4,0 og 2,1 pct.

Mineaktiernes nedtur anføres af Anglo American med et minus på 5,4 pct. til 2312 pence og Rio Tinto, der bakker 4,7 pct. til 5052 pence. Blandt luksusaktierne er nedturen mest markant for Gucci-ejeren Kering, der falder 4,6 pct. til 236 euro.

Helt ekstraordinære klø får den britiske boligbygger Vistry, der har nedjusteret sin årsprognose til væsentligt under markedets forventninger.

Vistry venter nu et justeret overskud før skat på 350 mio. pund, hvor analytikerne havde regnet med 434,4 mio. pund.

Nedjusteringen skyldes engangsomkostninger forbundet med en gennemgang af selskabets projekter. Det har fået analytikerne til at skære i estimaterne og har desuden sået tvivl om selskabets strategi, skriver Bloomberg News.

Vistry falder 22,3 pct. til 989,50 pence på børsen i London.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg