Europa/aktier: Tilbage i fremgang efter en hel uge med fald

Udgivet den 09-09-2024  |  kl. 17:58  |  

Målt på det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks tog de europæiske aktiemarkeder mandag revanche efter en hel uge i streg med fald.

Senest fredag faldt indekset 1,1 pct. på foranledning af en skuffende amerikansk jobrapport for august.

Men mandag steg indekset 0,8 pct. til 510,70 med finans- og industriaktier i top og it og ejendomsselskaberne i bund.

Storbanken HSBC steg 1,9 pct.

Blandt selskaberne i toppen af det brede indeks steg den britiske bettingvirksomhed Entain, der står bag bettingsider som Bwin, Ladbrokes og Partypoker, 5,3 pct.

Det skete, efter selskabet kom med en handelsopdatering, hvor det kan meddele, at selskabet atter ser vækst i omsætningen i sin onlineforretning.

I bunden af indekset faldt franske Ubisoft Entertainment, der udvikler og sælger computerspil, 7,1 pct. på børsen i Paris. Det er det laveste niveau siden 2014.

Baggrunden er en sænket anbefaling hos finanshuset Cantor Fitzgerald, der ser sløje udsigter for de seneste to udgivelser, Star Wars Outlaws og XDefiant.

På den baggrund er anbefalingen ifølge Bloomberg News blevet sænket til "neutral" fra "overvægt".

Ifølge Cantor Fitzgerald har Star Wars Outlaws, der blev frigivet i august, skuffet spillerne, hvorfor det meget vel kan skuffe i forhold til forventningerne, refererer nyhedsbureauet fra et notat.

Samtidig er der forlydender om, at antallet af spillere af XDefiant går stabilt ned ad bakke.

I analysen sænker Cantor Fitzgerald derfor også sit kursmål for Ubisoft til 17,6 euro fra 25 euro.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Tyske aktier udgjorde top og bund i udramatisk marked
17:19 Onsdagens obligationer: Små rentestigninger inden referat fra Federal Reserve
17:19 Onsdagens aktier: DSV fik vendt markedet til grønt i sidste øjeblik
16:34 Amerikanske olielagre overrasker med markant hop
16:31 Amerikansk centralbankspids er fortaler for gradvise lempelser
16:25 Baltic Dry-indekset fortsætter med at falde - er gået tilbage otte dage i træk
15:48 USA/åbning: Litiumproducent brager op efter opkøbstilbud fra konkurrent
14:31 USA/tendens: Google i fokus - kan tvinges til at sælge dele af forretningen
14:13 Litiumproducent tager raketten efter købstilbud fra minekæmpe
13:28 ECB's Kazimir tilbyder eneste reelle modstand mod en rentenedsættelse i næste uge
13:14 Novo nærmer sig vigtige fedmedata: Børshuse spår succes
13:03 Europa/aktier: Tyske aktier udgør top og bund i afdæmpet marked
12:48 Overkapacitet hos Opec+ får Exane til at sænke anbefaling for olieselskaber
12:46 Mærsk får sænket anbefaling til "underperform" af Wolfe
11:58 Obligationer/middag: Renten lægger sig fladt inden referat fra Federal Reserve
11:43 Aktier/middag: Zealand Pharma falder til bunds i let rødt C25
11:18 Danske Bank får sænket sin kortsigtede anbefaling af Handelsbanken
10:11 Fransk centralbankchef ser ny rentesænkning fra ECB i næste uge som "meget sandsynlig"
10:09 Pres på dansk cleantech: Svære kår bag nedjusteringer
09:38 Aquaporins anbefaling og kursmål sænkes af Danske Bank efter nedjustering