Europa/middag: Britisk forsikringshandel sender aktie i front i afventende middagshandel

Udgivet den 06-12-2024  |  kl. 13:16  |  

Investorerne sender det britiske forsikringsselskab Direct Line i top, efter at selskabet har indgået en foreløbig aftale og takket "ja" til et købstilbud fra rivalen Aviva.

Også luksusmærkerne som Kering og Moncler går en god figur på forventningen om, at der er blevet shoppet godt og grundigt igennem på black friday, hvilket vil løftet indtjeningen hos forbrugsselskaberne.

Men fokus er dog et helt andet sted fredag middag, hvor en temperaturmåling på det amerikanske arbejdsmarked er i fokus med nye job, lønninger og ledighedskøens størrelse. Målingen kan nemlig få indvirkning på, hvad den amerikanske centralbank gør med renten på mødet i ugen op til jul. Lige nu hælder 70 pct. af markedet mod en rentesænkning på 25 basispoint på rentemødet.

- Det er typisk, at folk bevæger sig ud på sidelinjen før jobdata, og i dag er der sandsynligvis mere usikkerhed end normalt, siger Michael Brown, seniorstrateg hos Pepperstone, til Bloomberg News.

Samlet stiger det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600 0,2 pct. midt på handelsdagen fredag.

- Hvis vi får et overraskende højt tal, kan du forvente, at prissætningen komme mere tilbage til 50-50. I betragtning af årstiden er handlen lettere end normalt, så det er mere sandsynligt, at man kommer til en se en stor reaktion - og det er endnu en grund til, at folk sidder på hænderne, siger han.

FORSIKRINGSHANDEL BELØNNES

Inden tallet afsløres klokken 14.30 trækker britiske Direct Line godt fra med et plus på 7,2 pct. til 252,80 pence. Forsikringsselskabet har indgået en foreløbig aftale og takket "ja" til et købstilbud fra rivalen Aviva, som i den seneste tid har forsøgt sig med flere bud på Direct Line.

Det seneste bud lyder på 3,6 mia. pund, og det har bestyrelsen i Direct Line accepteret. Buddet svarer til 275 pence per aktie i Direct Line og omfatter derudover udbyttebetalinger på op til 5 pence per aktie.

På modefronten soler italienske Moncler sig i en frisk købsanbefaling fra storbanken Goldman Sachs, som sender aktien op med 5,3 pct. til 50,36 euro.

Moncler-aktien har gennem det meste af året været hæmmet af et udfordret luksusmarked, og det har åbnet for en "unik købsmulighed", vurderer Goldman Sachs ifølge Investing.com.

Trods udfordringerne, som i store træk skal tilskrives den svage kinesiske efterspørgsel, har Moncler formået at bevare stærke marginer, mener Goldman Sachs, hvis kursmål for luksusaktien lyder på 58,7 euro.

Andre store europæiske luksusaktier klarer sig ligeledes godt i fredagshandlen, hvor selskaber som Kering, Burberry og Christian Dior stiger med op til 5,1 pct.

- Mange retailaktier har fået et løft på et forventet godt black friday-salg. Og det er nok efterdønningerne, vi fortsat ser, vurderer Mads Zink, chefhandler i Danske Bank.

I det svenske er der rift om aktierne i det svenske onlineapotek Apotea, der fredag debuterer på den svenske børs.

Aktien stiger på første handelsdag med 38,3 pct. til 80,27 svenske kr., men har i en periode været helt oppe med 46 pct., skriver Bloomberg News.

Med stigningen er der tale om en af de bedste børsdebuter i Sverige i år.

Apotekskæden er blandt andet ejet af H&M-arvingerne familien Persson.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

08:56 Coloplasts kursmål sænkes hos DNB: Potentiale afhænger af eksterne faktorer
08:52 Obligationer/åbning: Lægger ud med små renteplusser før amerikansk detailsalg
08:40 Mærsk: Analytikere vurderer skibsfart i Det Røde Hav kan starte i februar
08:11 Netcompany har vundet udbud om det nye Nemkonto-system
07:58 Aktier/tendens: Mærsk i fokus efter våbenhvileaftale mellem Israel og Hamas
07:51 Spansk bank løfter Ørsteds anbefaling til "neutral"
07:50 Novo-rival får gentaget købsanbefaling før studie af fedmepille
07:44 Aftale om våbenhvile tynger rederiaktier på udsigt til lavere fragtpriser
07:35 Spansk bank løfter Ørsteds anbefaling til "neutral"
07:23 Taiwansk chipproducent fortsætter med at sælge for mere end ventet
07:21 Mærsks konkurrenter i Asien oplever kursfald torsdag
07:16 Råvarer: Olieprisen når højeste niveau siden juli
07:05 Taiwansk chipproducent fortsætter med at sælge for mere end ventet
06:54 Obligationer/tendens: Ro på renterne igen og fokus på amerikansk detailsalg
06:35 Bank of Japan vil sandsynligvis øge renten hvis Donald Trump ikke ryster udsigterne
06:34 Mærsks konkurrenter i Asien oplever kursfald torsdag
06:32 Asien: Investorerne følge fodsporerne fra Wall Street og giver små stigninger
06:32 Valuta: Dollarstyrkelse overskygges af forventninger om japansk renteforhøjelse
06:32 USA/T-bond: Renter dykkede efter mildere inflationstal
06:32 USA/lukning: Aktier i vejret efter inflationstal - med Magnificent Seven i front