Finansminister kaldes i samråd: Parti vil have forklaret pris for lufthavnsaktier

Udgivet den 05-12-2024  |  kl. 16:33  |  
Arkiv: Foto

Finansminister Nicolai Wammen (S) er blevet kaldt i samråd for at forklare statens køb af Københavns Lufthavne og ikke mindst prisen på 32 mia. kr.

Det skriver Finans.

Det er Liberal Alliance og finansordfører Ole Birk Olesen, der ønsker svar på, hvordan Finansministeriet er nået frem til, at købsprisen for aktieposten skulle være fair.

Årsagen er, at eksperter over de seneste dage har undret sig over, at handlen værdisætter lufthavnen meget højt sammenlignet med både andre lufthavne og i forhold til den aktuelle indtjening.

- Jeg vil bede ham forklare, hvorfor staten har brugt så mange penge på at købe lufthavnen, når folk med forstand på aktieværdier og lufthavne har sagt, at det er meget underligt, at det skulle koste 32 mia. kr., siger Ole Birk Olesen til mediet.

Transaktionen blev annonceret mandag, og aftalen indebærer, at staten hæver sin ejerandel på 39,2 pct. til 98,6 pct. Aktierne er overtaget fra ATP og den canadiske pensionskasse OTPP.

Link til originalartikel: https://finans.dk/erhverv/ECE17705388/ballade-om-lufthavnsaktier-kalder-...

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder