Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder

Udgivet den 06-09-2024  |  kl. 13:21  |  

Det britiske konkurrencetilsyn beskylder Alphabet, selskabet bag Google, for at udnytte sin dominerende markedsposition inden for onlineannoncer til at prioritere sine egne tjenester over konkurrenternes. Noget, som ifølge tilsynet, potentielt skader tusindvis af britiske annoncører.

Det skriver Bloomberg News.

- Det er vigtigt, at udgivere og annoncører kan drage fordel af effektiv konkurrence og få en fair aftale, når de køber eller sælger digital annonceplads, siger Juliette Enser, som er midlertidig direktør for håndhævelse i det britiske konkurrencetilsyn.

Alphabet og Google stiller sig lodret uenige i beskyldningerne og siger, at der er tale om "fejlagtige fortolkninger af annonceteknologisektoren", siger Dan Taylor, der er vicepresident i Global Ads hos Google.

Både Europa-kommisionen og det amerikanske justitsministerium er tidligere kommet med lignende beskyldninger mod søgegiganten og har opfordret Alphabet til at adskille annonceforretningen fra sine kernetjenester.

Google har længe haft en førende position inden for onlineannoncer, hvor der indsamles data om forbrugere, som gør det muligt at målrette specifikke annoncer. Onlineannoncering er den mest indtjenende del af Alphabets forretning og genererede 225 mia. dollar svarende til 1511 mia. kr. i 2022. Det svarede til 80 pct. af techgigantens samlede omsætning.

Alphabet-aktien falder med 0,7 pct. i formarkedet fredag til 156,11 dollar.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Shares❯  USA❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Tyske aktier udgjorde top og bund i udramatisk marked
17:19 Onsdagens obligationer: Små rentestigninger inden referat fra Federal Reserve
17:19 Onsdagens aktier: DSV fik vendt markedet til grønt i sidste øjeblik
16:34 Amerikanske olielagre overrasker med markant hop
16:31 Amerikansk centralbankspids er fortaler for gradvise lempelser
16:25 Baltic Dry-indekset fortsætter med at falde - er gået tilbage otte dage i træk
15:48 USA/åbning: Litiumproducent brager op efter opkøbstilbud fra konkurrent
14:31 USA/tendens: Google i fokus - kan tvinges til at sælge dele af forretningen
14:13 Litiumproducent tager raketten efter købstilbud fra minekæmpe
13:28 ECB's Kazimir tilbyder eneste reelle modstand mod en rentenedsættelse i næste uge
13:14 Novo nærmer sig vigtige fedmedata: Børshuse spår succes
13:03 Europa/aktier: Tyske aktier udgør top og bund i afdæmpet marked
12:48 Overkapacitet hos Opec+ får Exane til at sænke anbefaling for olieselskaber
12:46 Mærsk får sænket anbefaling til "underperform" af Wolfe
11:58 Obligationer/middag: Renten lægger sig fladt inden referat fra Federal Reserve
11:43 Aktier/middag: Zealand Pharma falder til bunds i let rødt C25
11:18 Danske Bank får sænket sin kortsigtede anbefaling af Handelsbanken
10:11 Fransk centralbankchef ser ny rentesænkning fra ECB i næste uge som "meget sandsynlig"
10:09 Pres på dansk cleantech: Svære kår bag nedjusteringer
09:38 Aquaporins anbefaling og kursmål sænkes af Danske Bank efter nedjustering