Flyt pensionen og få et bedre afkast!  

Udgivet den 26-07-2016  |  kl. 23:19  |  
Arkiv: Foto

Overvejer du at flytte min pensionsordning til et andet selskab, kan du have hørt, at det er meget dyrt. Hvad koster det egentlig at flytte en ordning til et andet selskab?

Prisen for at flytte en pensionsordning er blevet meget lavere de seneste år.

I dag skal du betale mellem 1.000 og 1.500 kroner til det selskab, du flytter ud af.

Prisen for at flytte sin pensionsopsparing ind i et nyt selskab er også generelt blevet mindre, men ikke så markant, som når du flytter ud af et selskab.

Der er stor variation mellem pensionsselskaberne, og prisen til det nye selskab afhænger også af, hvor mange penge du kommer med. Derfor bør du undersøge priserne hos forskellige selskaber, inden du beslutter dig for til hvilket selskab, du ønsker at flytte din pension. En anden mulighed er at flytte pensionsordningen til dit pengeinstitut og lade dem forrente pengene.

Kan det betale sig at flytte sin pensionsordning?

Turbulensen på de finansielle markeder har betydet negative afkast for mange, der sparer op i markedsrente, og mange pensionsselskaber har sænket kontorenten og indført kursværn på pension med gennemsnitsrente. Så er det stadig en god ide at flytte pensionsordningen?

Du har fået nyt job med en pensionsordning i et andet selskab end der, hvor dit gamle firma havde en pensionsordning. Hvis du lader pensionsordningen fra dit tidligere job stå, kommer du til at betale omkostninger to steder. Derfor kan det være en god ide at flytte den til det nye selskab. De første 3 år, efter at du har fået nyt job, kan du gøre det uden at betale gebyr i det nye pensionsselskab.

Hvad kan flyttes?

En flytning af pensionsordningen kan ske ved hjælp af Pensionsbeskatningslovens §41

Hovedreglen er overførsel til samme eller lavere skattekode. - dvs. kapitalpension -> kapitalpension, eller kapitalpension -> ratepension eller livrente. Der kan ikke flyttes "den anden vej."

Hovedreglen er:

Kapitalpension er skattekode 3

Ratelpension er skattekode 2

Livrentepension er skattekode 1

Kan flyttes til:

3 -> 3 -> 2 ->1

2 - >2 -> 1

1 -> 1

Dette gælder også bonus. Dvs. skat 1 bonus kan ikke tilskrives skat 3.

Delvis overførsel:

                         Før 31/12-82       Fra 1/1-83
Deloverførsel:   Nej                       Ja
Heloverførsel:   Ja                        Ja

Tilladte undtagelser:

Overførsel kan kun ske til samme person.

Overførsel kan aldrig ske til en skattekode med mildere beskatning end den oprindelige.

Overførsel til rene risikoforsikringer.

Overførsel i forbindelse med jobskifte hvor kun en del af ordningen kan flyttes.

Overførsel af en del af årets bidrag/præmie. F.eks. En bank har en kapital pension med en tilknyttet gruppeliv.

Overførsel i forbindelse med pensionering og før skatte- eller afgiftspligten indtræder..
F.eks. En del af kapitalpensionen overføres til en livrente. Livrenten skal dog starte udbetalingen indenfor samme kalenderår.

Få uafhængige råd til at forøge din opsparing

Man kan i mange tilfælde forøge pensionsopsparinger markant ved at skære ned på de skjulte udgifter i pensionsordningen.

Der er ikke et spørgsmål om at sætte flere penge af til pension, men et spørgsmål om at bruge de penge man indbetaler og her indbetalt, rigtigt.

Har man svært ved at gennemskue, hvor meget forsikringerne koster, så kan det være en god ide at få en uafhængig rådgiver til at kontrollere, at man ikke betaler unødige udgifter for noget, man kan få billigere eller har et andet sted. Faktisk kan man sige, at der er én ting, der er mere kompliceret end pension - og det er prisen på pension!

Vil du vide mere om optimering af din pension - klik her.

Udgivet af: Draupnir

Tags:  Pension❯ 

Seneste nyheder