IC Group Q3: Stadig på sporet mod forventningerne trods stor nedgang

Udgivet den 14-05-2019  |  kl. 08:23  |  

Modekoncernen IC Group, der er i færd med at restrukturere sin forretning, oplevede stor tilbagegang i sine fortsættende aktiviteter i tredje kvartal 2018/19.

Omsætningen faldt i perioden til 249 mio. kr. fra 301 mio. kr. i den tilsvarende periode et år før. Tallene er justeret for frasalg af mærker og kan derfor sammenlignes.

Driftsresultat før renter og skat (EBIT) faldt til et underskud på 18 mio. kr. fra et plus på 28 mio. kr. i tredje kvartal af 2017/18.

6 mio. kr. er dog relateret til de igangværende restruktureringer, og det justerede driftsresultat var derfor et underskud på 12 mio. kr.

På de nedre regnskabslinjer fik IC Group et nettounderskud på 14 mio. kr. for de fortsættende aktiviteter. Det skal sammenlignes et et overskud på 17 mio. kr. i tredje kvartal 2017/18.

For hele regnskabsåret fastholdes forventningerne om en mindre omsætningstilbagegang sammenlignet med 2017/18 i øvrigt, ligesom der også fortsat ventes en EBIT-margin før engangsomkostninger på 1-2 pct.

I tredje kvartal landede den post på minus 4,8 pct. mod en positiv margin i samme kvartal året før på 9,3 pct.

Over de første ni måneder var EBIT-marginen før restruktureringsomkostninger 1,3 pct., mens omsætningen samlet faldt til 827 mio. kr. fra 931 mio. kr.

Dermed er IC Group inden for selskabets egne forventninger til hele regnskabsåret efter de første ni måneder.

I sidste uge fortalte IC Group i øvrigt, at det har solgt sin logistikfunktion, og samtidig blev det oplyst, at restruktureringen kører hurtigere end ventet.

Derfor ventes de samlede engangsomkostninger til øvelsen nu at blive i alt cirka 45 mio. kr. mod tidligere ventet cirka 55 mio. kr., hvoraf cirka 30 mio. kr. - tidligere cirka 35 mio. kr. - forventes afholdt i regnskabsåret 2018/19, og cirka 15 mio. kr - tidligere cirka 20 mio. kr. - forventes afholdt i regnskabsåret 2019/20.

Fra regnskabsåret 2020/21 forventes fortsat en årlig besparelse på cirka 25 mio. kr. fra transformationen af selskabet.

Tabel for IC Group s regnskab for tredje kvartal af 2018/2019:

Mio. kr. Q3 2018/19

Q3 2017/18

9M 2018/19 9M 2017/18 FY 2017/18
Nettoomsætning 249 301 827 931 1197
Resultat af primær drift (EBIT) -18 28 -13 101 72
EBIT før engangsomkostninger -12 28 11 101 72
Resultat før skat -10 24 -4 93 65
Nettoresultat af fort. aktiviteter -14 17 -15 70 55

IC Group s forventninger til 2018/2019:

. Ved Q3 2018/19 Før Q3 2018/19
Omsætningsudvikling Mindre tilbagegang Mindre tilbagegang
EBIT-margin før engangsomk. 1-2% 1-2%

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
17:00:01

 
5,33%
 
22:00:01

 
4,71%
 
17:30:01

 
3,76%
 
17:30:01

 
2,37%
 
17:00:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder