Japansk lederkandidat kritiserer Bidens blokering af salget af US Steel

Udgivet den 05-09-2024  |  kl. 09:09  |  

Den japanske minister for digital transformation og kandiderende premierminister, Kono Taro, kritiserer præsident Joe Bidens beslutning om at blokere salget af US Steel til Nippon Steel.

Det skriver Bloomberg News.

Den amerikanske præsident vil formelt blokere salget af US Steel, erfarede avisen Washington Post onsdag. Præsidenten har sammen med Kamala Harris, der er nuværende vicepræsident og med i præsidentkapløbet i november, tidligere forholdt sig kritisk til salget.

Den japanske minister Kono Taro finder præsidentens indblanding upassende og et forsøg på at vinde stemmer.

- Jeg tror, at de søger stemmer blandt fagforeningerne forud for det amerikanske præsidentvalg, siger han ifølge Bloomberg News.

- Men jeg håber ikke, at USA vil forstyrre markederne for sådanne årsager, fortsætter han.

En officiel melding fra Joe Biden og Det Hvide Hus kan komme allerede denne uge, skriver Bloomberg News.

US Steel og Nippon Steel offentliggjorde i december 2023 det japanske opkøb for 14,1 mia. dollar. Siden har Joe Biden argumenteret for, at den amerikanske stålproducent bør forblive amerikansk. Også Kamala Harris og Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, er imod opkøbet.

Det er dog kritisabelt, at regeringen blander sig i opkøbet, siger Kono Taro.

- At øge produktiviteten og effektiviteten gennem selskabsopkøb bør være til gavn for både køber og sælger.

- I princippet bør bevidst intervention fra regeringer ikke kunne ske, tilføjer han.

Ministeren påpeger, at USA ligesom Japan har en fri markedsøkonomi, og at et sådan opkøb derfor bør afgøres af markedet.

"Der kan være mange nationale sikkerhedsfaktorer, miljøfaktorer eller faktorer vedrørende arbejders menneskerettigheder," der trumfer markedets principper, siger Kono Taro og fortsætter:

- Men jeg føler, at det er en smule tvivlsomt, om opkøbet af US Steel skulle være et eksempel på det.

Aktien i US Steel faldt onsdag 17,5 pct. efter rygterne om Joe Bidens blokering, men i eftermarkedet rettede den sig med 2,0 pct.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Tyske aktier udgjorde top og bund i udramatisk marked
17:19 Onsdagens obligationer: Små rentestigninger inden referat fra Federal Reserve
17:19 Onsdagens aktier: DSV fik vendt markedet til grønt i sidste øjeblik
16:34 Amerikanske olielagre overrasker med markant hop
16:31 Amerikansk centralbankspids er fortaler for gradvise lempelser
16:25 Baltic Dry-indekset fortsætter med at falde - er gået tilbage otte dage i træk
15:48 USA/åbning: Litiumproducent brager op efter opkøbstilbud fra konkurrent
14:31 USA/tendens: Google i fokus - kan tvinges til at sælge dele af forretningen
14:13 Litiumproducent tager raketten efter købstilbud fra minekæmpe
13:28 ECB's Kazimir tilbyder eneste reelle modstand mod en rentenedsættelse i næste uge
13:14 Novo nærmer sig vigtige fedmedata: Børshuse spår succes
13:03 Europa/aktier: Tyske aktier udgør top og bund i afdæmpet marked
12:48 Overkapacitet hos Opec+ får Exane til at sænke anbefaling for olieselskaber
12:46 Mærsk får sænket anbefaling til "underperform" af Wolfe
11:58 Obligationer/middag: Renten lægger sig fladt inden referat fra Federal Reserve
11:43 Aktier/middag: Zealand Pharma falder til bunds i let rødt C25
11:18 Danske Bank får sænket sin kortsigtede anbefaling af Handelsbanken
10:11 Fransk centralbankchef ser ny rentesænkning fra ECB i næste uge som "meget sandsynlig"
10:09 Pres på dansk cleantech: Svære kår bag nedjusteringer
09:38 Aquaporins anbefaling og kursmål sænkes af Danske Bank efter nedjustering