Jyske Bank opjusterer forventningerne: Ser overskud på 5,9 mia. kr. i 2023

Udgivet den 12-01-2024  |  kl. 11:54  |  
Arkiv: Foto

Jyske Bank opjusterer sine forventninger til 2023 og ser nu et resultat per aktie på cirka 89 kr. mod tidligere 82-87 kr.

Det svarer til et samlet overskud efter skat på cirka 5,9 mia. kr. mod tidligere ventet 5,4-5,7 mia. kr.

Det oplyser Jyske Bank i en selskabsmeddelelse.

- Opjusteringen afspejler et resultat efter skat på cirka 1,8 mia. kr. i fjerde kvartal 2023 drevet af gunstige finansielle markeder, særligt grundet faldende markedsrenter mod afslutningen af året, skriver Jyske Bank i meddelelsen.

Nedskrivninger udgjorde en udgift på cirka 30 mio. kr. i fjerde kvartal, fremgår det.

Bankaktien stiger 3,6 pct. til 537,20 kr.

.\\˙ MarketWire

Silja Petri

Tags:  Profit warning❯  Shares❯