Jyske Bank undrer sig over timing i GN's beslutning om nedskalering i del af forretningen

Udgivet den 12-06-2024  |  kl. 09:29  |  
Arkiv: Foto

GN's beslutning om at afvikle store dele af Consumer-forretningen giver god mening. Men timingen undrer Jyske Banks analytiker, Janne Vincent Kjær.

- Beslutningen kommer kort tid efter afholdelsen af kapitalmarkedsdagen, hvor selskabet flagede, at de var parate til at træffe de fornødne beslutninger for at forbedre profitabiliteten i forretningen. Her var meldingen dog, at GN ville fokusere på premium-segmentet, indsnævre antallet af produkter og forbedre lønsomheden, skriver analytikeren i en analyse efter tirsdagens meddelelse om afviklingen fra GN.

Janne Vincent Kjær påpeger, at det giver god strategisk mening i et konkurrencehårdt marked, hvilket gør det svært at få en tilstrækkelig stor volumen i forretningen. Men hun er overrasket over, at GN allerede nu er i stand til at træffe den strategiske beslutning om at afvikle Consumer-forretningen.

- GN må således have været relativt langt i de strategiske overvejelser, hvorfor det i vores optik havde givet bedre mening at melde beslutningen ud i forbindelse med kapitalmarkedsdagen - også for at genopbygge tiltroen til ledelsen, der nu er tvunget til at nedjustere forventningerne til 2024, påpeger hun i analysen.

Jabra Elite og Jabra Talk, som er de produktserier, der nedskaleres, udgør tilsammen 80 pct. af omsætningen i Consumer, der sidste år samlet omsatte for 1253 mio. kr.

MÅL FOR HEARING KAN BLIVE VANSKELIGE

GN forventer delvist at kunne kompensere for omsætningsfaldet via et større salg af høreapparater, og Janne Vincet Kjær påpeger, at GN således kun sænker forventningerne til den organiske vækst med 0-2 pct.point.

- Det virker dog umiddelbart ambitiøst, også set i lyset af den tiltagende konkurrence fra både Demant og Sonova senere på året. GN vil således skulle levere en organisk vækst på 15-19 pct. i Hearing i 2024 for at kompensere for faldet i Consumer-forretningen (mod tidligere guidet 8-12 pct.), hvilket vil kræve en yderligere acceleration i væksten i Q2-Q4 til 15-20 pct.

- Det ser umiddelbart svært ud. Vi vurderer derfor, at GN får svært ved at levere på den høje ende af guidance-intervallet, skriver Jyske Banks analytiker.

Banken sænker sit kursmål til 215 kr. fra 220 kr. og gentager sin holdanbefaling.

Også finanshuset Jefferies har finjusteret kursmålet efter nedjusteringen for en aktie i GN til 245 kr. fra 250 kr. Anbefalingen er fortsat "køb".

GN ligger uændret onsdag formiddag i 214,50 kr.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Røde markeder og rejseaktier ramt af it-kaos
17:03 Fredagens aktier: C25 trodsede sur stemning anført af Danske Bank og Novo
17:03 Feds Williams bekræfter utvetydigt mål om inflation på 2 pct.
17:00 Fredagens obligationer: Renten tikkede roligt op
16:47 Mærsk kortvarigt påvirket af det globale it-nedbrud på nogle af havneterminalerne
16:44 Joe Bidens kampagne svarer igen på rygter: Er "fast besluttet" på at blive i kampen
16:36 Danske Bank/Barclays: Hæver kursmål til 175 kr. fra 165 kr.
15:45 Bidens familie er begyndt at drøfte mulig plan for exit fra præsidentkamp
15:43 USA/åbning: Røde markeder trods afblæst it-panik - Netflix stiger efter regnskab
14:47 Hidtil uset it-nedbrud vil få "enorm økonomisk betydning"
14:43 FLS-branchekollega falder efter regnskab: Vil lancere flere omkostningstiltag
14:16 Hidtil uset it-nedbrud vil få "enorm økonomisk betydning"
14:08 USA/tendens: It-panik er aftaget men selskab bag fejl styrtdykker
13:29 American Express opjusterer efter andet kvartal med overraskende lave omkostninger
13:21 Valuta: Dollar styrkes efter Fed-kommentarer og tro på genvalg til Trump
13:04 SAS søger afnotering fra børserne i København, Stockholm og Oslo
12:49 Europa/middag: Rejseaktier ramt af it-kaos - Danske Bank i front
12:48 FLSmidth-branchefælle skuffer igen på indtjening men ordrer overrasker positivt
11:58 Demant og GN tabte begge terræn hos amerikanske veteraner i juni
11:41 Obligationer/middag: Rolig dag på rentefronten - fokus på amerikanske Fed-taler