Mærsk under pres i dyr krig om havne
Knap har A.P. Møller - Mærsk udvidet sin containerflåde markant gennem opkøb, før shippingkoncernen kan blive tvunget til at byde særdeles højt for at forsvare sin position som havneoperatør, skriver Børsen tirsdag.
A.P. Møller forventes at skulle lægge 35-40 mia. kr. på bordet for britiske P&O Ports, hvis man vil være med. Det vil overgå de to markante opkøb af containerrederiet P&O Nedlloyd og det amerikanske olieselskab Kerr-McGee tilsammen og i givet fald blive en af Danmarks største virksomhedshandler.
A.P. Møllers mulige forsvar af sin globale tredjeplads på havnefronterne kan derfor bliver en relativ dyr fornøjelse. Så dyr, at man vælger at lade være, vurderer flere analytikere.