Mangler du studiebolig? Her er de billigste områder i de store byer

Udgivet den 20-08-2019  |  kl. 06:00  |  

Ejerlejligheder. Foto: Boligsiden

Der er kun 14 dage til, at universiteterne i landets største byer igen bugner af nye studerende. De fleste af dem er nervøse for, hvordan de skal klare at gennemføre et studie, og tilmed går nogle af dem en klump i maven over, at de endnu ikke har fundet et sted at bo.

Er du en af dem, og overvejer du at købe en studiebolig, har Boligsiden lavet en opgørelse over, hvilke områder der har de laveste priser på studieboliger. Opgørelsen er baseret på gennemsnitlige kvadratmeterpriser på ejerlejligheder i København, Aarhus, Odense og Aalborg på under 60 kvadratmeter, der er handlet til mindre end 1,5 millioner kroner.

"Det er svært at finde den rigtige bolig, specielt når man har et stramt budget. Der er imidlertid nogle steder, der er billigere end andre, og det er ikke overraskende et stykke fra bykernerne. Derfor viser den her opgørelse også, at det er afgørende for dig, der gerne vil købe en studiebolig, at du ikke forventer, at du kan bo tæt på Rådhuspladsen i København eller ved åen i Aarhus. Vælg et billigere område lidt længere væk og køb en god cykel," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Du skal handle hurtigt

Selvom du vælger et af de billigere områder, er der ingen garanti for, at du kan rent faktisk også kan få en af de eftertragtede studielejligheder. For der er stor konkurrence om meget få boliger.

"Der er en generel mangel på små ejerlejligheder i de store byer, og ser vi på det aktuelle udbud i de billigste områder i og omkring København, Aarhus og Odense, kan du tælle antallet af studieboliger til salg på én hånd. Skal du have fingre i en af dem, skal du sørge for at få styr på det økonomiske med din bank. På den måde er du et skridt foran dem, der ikke har fået en forhåndsgodkendelse på et boligkøb, idet den gør dig i stand til at slå hurtigt til, hvis du finder den bolig, der passer til dig," påpeger Birgit Daetz.

Mens opgørelsen herunder afslører, at der er meget få at de små lejligheder til under 1,5 millioner kroner til salg i de billigste områder i København, Aarhus og Odense, er der lidt mere at vælge imellem i Aalborg. Og vil du bo lige på den anden side af fjorden, i Nørresundby, kan du slippe med cirka 5.000 kroner mindre per kvadratmeter.

Se alle ejerlejligheder til salg i Danmark til under 1,5 millioner kroner.

Her er de billigste postnumre i og omkring landets største byer:

København:

Område Kvm.pris for ejerlejligheder solgt til under 1,5 mio. kr. og med et boligareal på under 60 kvm. Antal til salg
2700 Brønshøj 24.068 kr. 4
2650 Hvidovre 24.426 kr. 7
2880 Bagsværd 26.749 kr. 5
2610 Rødovre 26.694 kr. 15
2870 Dyssegård 27.476 kr. 2

Aarhus:

Område Kvm.pris for ejerlejligheder solgt til under 1,5 mio. kr. og med et boligareal på under 60 kvm. Antal til salg
8260 Viby J 19.574 kr. 2
8270 Højbjerg 21.272 kr. 4
8250 Egå 22.709 kr. 7
8230 Åbyhøj 23.000 kr. 8
8220 Brabrand 24.253 kr. 2

Odense:

Område Kvm.pris for ejerlejligheder solgt til under 1,5 mio. kr. og med et boligareal på under 60 kvm. Antal til salg
5250 Odense SV 14.502 kr. 1
5230 Odense M 19.402 kr. 2
5100 Odense C 22.434 kr. 15

Aalborg:

Område Kvm.pris for ejerlejligheder solgt til under 1,5 mio. kr. og med et boligareal på under 60 kvm. Antal til salg
9400 Nørresundby 15.632 kr. 21
9000 Aalborg 21.023 kr. 54

(Kvadratmeterpriserne er udregnet på baggrund af solgte ejerlejligheder med et boligareal på under 60 kvadratmeter og til en pris under 1,5 millioner kroner. Der skal have været minimum tre handler det seneste år, før et område er med på listen. Desuden skal der være mindst én lejlighed i udbud. Kilde: Boligsiden)

Læs meget mere om studieboliger i vores guide, som du finder her.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

10:36 Før amerikanske bankregnskaber: Udsigt til laveste indtjening fra udlån i to år
09:43 Carlsberg dratter fra åbningen efter skuffende stimulusmelding fra Kina
09:27 Aktier/åbning: Sur åbning med pres på Coloplast - Zealand løftes efter partnernyt
09:09 Zealands partner går skridtet videre med to fase 3-studier i fedtlever
08:47 Obligationer/åbning: Den tiårige rente sætter sig fra det højeste niveau i en måned
08:03 Aktier/tendens: Amerikansk storbank kan spænde ben for Coloplast i surt marked
08:02 Genmab får dækning fra Redburn med købsanbefaling og kursmål i top
07:43 Vestas-rival sikrer sig kæmpe ordre på 500 MW i Canada
07:28 Coloplast får sænket anbefalingen til "undervægt" hos Morgan Stanley
07:15 Råvarer: Oliepriserne falder på fravær af yderligere kinesiske stimuli
07:12 Vestas får sænket kursmålet til 180 kr. fra 200 kr. af Berenberg
07:11 Obligationer/tendens: Høje amerikanske renter inden aktivitetsmåling
07:09 Svitzers aktie skal falde 38 pct. mener svensk storbank.
07:01 Tryg får hævet sit kursmål til 185 kr. fra 173 kr. hos ABG
06:49 Asien: Ekstreme kursudsving i Shanghai og Hongkong efter festuge med bulder og brag
06:35 Schweizisk storbank på linje med Federal Reserves prognose for 2024 og 2025
06:34 ECB's Villeroy ser endnu en rentesænkning i oktober
06:34 Goldman Sachs løfter bud for amerikanske aktiestigninger
06:34 Amerikansk storbank ser nu lille rentesænkning i november
06:34 Japan fik overraskende stort overskud på betalingsbalancen i august