MT Højgaard Holding A/S: Fortsat lønsom vækst i et vigende marked

Udgivet den 16-05-2024  |  kl. 06:00  |  

RESULTATERNE I 1. KVARTAL 2024

De danske aktiviteter skabte fortsat lønsom vækst i et vigende marked i 1. kvartal. Der var god fremdrift i afviklingen af de internationale aktiviteter, som dog tyngede koncernens samlede resultat efter underskud i Grønland. Forventningerne til 2024 fastholdes.

Koncernens omsætning steg 6% til 2,3 mia. kr. drevet af udviklingen i MT Højgaard Danmark.Driftsresultatet (EBIT) steg med 69% til 94 mio. kr. svarende til et løft i EBIT-marginen fra 2,6% til 4,1%.Pengestrømmene fra driften udgjorde -45 mio. kr. mod 44 mio. kr. sidste år efter underskud i ophørende aktiviteter, ændringer i driftskapitalen og betaling af selskabsskat.Koncernen nedbragte den nettorentebærende gæld fra 534 mio. kr. i 1. kvartal 2023 til et nettorentebærende indestående på 207 mio. kr. efter betydelig forbedring i arbejdskapitalen og større likvide beholdninger.Afkastet af investeret kapital steg med 33,2 procentpoint til 53,6%.

SOLID ORDREBEHOLDNING

Ordrebeholdningen var fortsat solid og bredt fordelt på segmenter, projektstørrelser og geografi.

Ordreindgangen var 1,3 mia. kr. mod 4,0 mia. kr. sidste år. Det lavere niveau skyldes især en meget stor enkeltordre i 1. kvartal 2023 og udskydelse af projekter til senere i 2024 samt en fortsat selektiv tilgang i et marked præget af lavere aktivitet og skærpet priskonkurrence.26% af ordreindgangen kom fra strategiske byggepartnerskaber og andre samarbejder.Ordrebeholdningen var 12,5 mia. kr. mod 15,2 mia. kr. sidste år. Hertil kommer vundne, men endnu ikke tildelte ordrer for 1,4 mia. kr., bidrag fra strategiske byggepartnerskaber til en skønnet fremtidig værdi af ca. 5,3 mia. kr. og joint ventures med en værdi på ca. 950 mio. kr.

FORVENTNINGER TIL 2024

MT Højgaard Holding fastholder forventningerne om stabil, lønsom vækst med afsæt i en solid ordrebeholdning og pipeline samt en stærk eksponering mod områder i vækst.

Omsætningen ventes fortsat at være i intervallet 10-10,5 mia. kr. svarende til en marginal vækst fra 2023.Driftsresultatet (EBIT) ventes uændret at være i intervallet 400-425 mio. kr., hvilket vil svare til en forbedring på 3%-9% i forhold til 2023.Med den kendte fasning af projekter og ordrer ventes omsætning og driftsresultat fortsat at blive højest i 2. halvår. Ca. 85% af årets forventede entrepriseomsætning var kontraheret ved udgangen af 1. kvartal.

"Vi fik en god start på året og skabte fortsat fremgang i de danske aktiviteter med fokus på stabil produktion og eksekvering af ordrebogen. Samtidig var der god fremdrift i vores strategiske prioriteter med lidt bedre lønsomhed end ventet, større bidrag fra partnerskaber og andre samarbejder samt et fint momentum i afviklingen af vores internationale aktiviteter," siger koncernchef Steffen Baungaard.

Kontakt
Henvendelse til koncernchef Steffen Baungaard og CFO Rasmus Untidt på tlf. +45 31 21 68 72.

Steffen Baungaard og Rasmus Untidt præsenterer delårsrapporten på en telekonference i dag (16. maj 2024) kl. 10.00 (CEST). Telekonferencen kan følges live her.

Vedhæftede filer

MTHH_Selskabsmeddelelse_DK MTHH_Q1_2024_DK MTHH-2024-03-31-da

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:36 Aktier/middag: Danske Bank brager op efter milliardudbytte - revanche til Novo og Zealand
11:01 Topdanmark: Topchef henter 5,4 mio. kr. på at sælge aktier efter udnyttelse af optioner
10:32 Danske Banks topchef: Mindre vigtigt om der kommer en eller to rentenedsættelser i år
10:21 Microsoft og Crowdstrike ramt af nedbrud: Aktierne falder i formarkedet
10:19 Pengeregn til Danske Bank-aktionærer - vil sende 27 milliarder tilbage
10:19 ECB's Simkus ser plads til to rentelettelser mere i år
09:59 Stort it-nedbrud rammer politi, lufthavne og medier verden over
09:28 Svensk entreprenør belønnes for stærkt andet kvartal
09:13 Aktier/åbning: Danske Bank belønnes for stærk bundlinje og udbytte - Mærsk sejler ned
09:10 Containerrateindeks sætter sig for anden uge i træk
08:55 Obligationer/åbning: Højere rente som ventet fra start
08:31 Danske Bank lover storstilet udlodning til aktionærerne efter stærkt andet kvartal
08:23 Aktier/tendens: Danske Bank i fokus efter volatil uge - C25 nede 4 pct. siden fredag
08:07 Pengeregn til Danske Bank-aktionærer - varsler udbytte på over 22 mia. kr.
07:59 Råvarer: Oliepriserne falder for anden uge i træk efter blandede økonomiske signaler
07:02 Obligationer/tendens: Højere rente i sigte fra start
06:58 Novo Nordisk får hævet kursmålet hos britisk børshus
06:47 Asien: Kursfaldene fortsætter ufortrødent
06:35 Noble vil afnoteres fra børsen i København
06:34 Novo Nordisk får hævet kursmålet hos britisk børshus