Nordea ser nu fire rentenedsættelser fra Federal Reserve det næste år

Udgivet den 13-06-2019  |  kl. 08:50  |  

Nordea forventer nu, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil sænke den ledende rente fire gange over de kommende 12 måneder.

Det fremgår af en analyse, som er skrevet af analytikerne Anders Svendsen og Kjetil Olsen.

Nordea venter, at den første rentenedsættelse vil komme i juli, hvorefter nedsættelserne vil komme kvartalsvis, indtil økonomien viser tegn på bedring. Allerede ved centralbankens møde i juni vil diskussioner om rentenedsættelserne dog være i fokus.

Der er ifølge banken flere årsager til, at rentenedsættelser nu er mere sandsynlige. En af disse af eskaleringen af handelskrigen mellem USA og Kina, som kan skade økonomien på sigt.

- Den nuværende situation har en vis lighed med den skarpe stramning af de finansielle forhold sidste efterår, som fik Federal Reserve til at stoppe de kvantitative stramninger tidligt og fjerne tre rentestigninger fra dot-plot-diagrammet inden for få måneder uden nogen signifikant svækkelse af de økonomiske nøgletal, lyder det i analysen.

Derudover nævnes markedets frygt for recession, ligesom faldende forventninger til inflationen er en stigende bekymring for Federal Reserve, som grundene til, at Nordea nu forventer fire rentenedsættelser.

Handlen med såkaldte fed funds indikerer, at markedet ser 84,6 pct. chance for en rentenedsættelse ved Federal Reserves møde 31. juli. Ved mødet i juni, der finder sted 19. juni, lyder sandsynligheden på 22,9 pct.

- Vi vurderer, at Federal Reserve har lært af sin erfaring gennem efteråret sidste år og vil give markedet det, det vil have, på grund af frygt for at starte endnu en situation som i december 2018 (med store fald, red.). Forøget risiko for negativ udvikling på grund af handelskrigen samt faldende forventninger til inflationen vil ikke gøre det svært at argumentere for, skriver Anders Svendsen og Kjetil Olsen.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  macro❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder