Nordnet: Bavarian kan dykke efter fald til amerikansk notering
Aktien i Bavarian Nordic kan dykke en anelse torsdag, efter at den amerikanske notering blev sat under pres onsdag aften.
Det forudser Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet. Han understreger dog samtidig, at man skal være påpasselig med at læne sig for meget op ad den amerikanske udvikling for Bavarian Nordic-aktien, da antallet af handlede aktier i USA er markant lavere.
- Det er formentlig fortsat sådan, at det er den danske notering som er mest retvisende. Alligevel kan det næppe udelukkes, at dagen starter med et vist kursfald ned imod 250 kr., skriver Per Hansen.
Den amerikanske ADR faldt onsdag 3,2 pct. til 12,25 dollar. Og da der går 3 ADR på én dansk aktie svarer det til en kurs på 247,70 kr., som dermed er under det nuværende danske niveau.
I Danmark steg aktien 0,8 pct. til 261 kr. onsdag.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›