Norwegian vil bide skeer med SAS på ruten mellem København og München

Udgivet den 13-06-2019  |  kl. 07:08  |  
Arkiv: Foto

Fra og med 31. oktober vil Norwegian til at bide skeer med SAS og Lufthansa på ruten mellem København og München, skriver branchemediet Check-in.dk.

I øjeblikket er SAS og Lufthansa via deres samarbejde alene på ruten mellem den danske hovedstad og den sydtyske by, men det ændrer sig altså fra midten af efteråret, hvor det norske luftfartsselskab lancerer tre ugentlige flyvninger på ruten.

- Med ruten imødekommer vi en efterspørgsel, vi oplever hos vores kunder. München er økonomisk kraftcenter for hele det centrale Europa og har samtidig en kæmpe kulturarv og henvender sig dermed både til forretningsrejsende og til fritidsrejsende, der vil udforske det sydtyske.

- München ligger samtidig perfekt for skirejsende med rigtig gode skisteder inden for rækkevidde, siger Magnus Maursund, der er direktør for korte flyvninger i Norwegian, ifølge Check-in.dk.

Norwegian er langtfra ubekendt med at flyve til München, da selskabet i forvejen flyver til den tyske by fra Oslo og Stockholm med henholdsvis seks og tre ugentlige afgange.

Herudover flyves der også til München fra de spanske baser i Málaga og Las Palmas.

Via deres samarbejde har SAS og Lufthansa tilsammen 60 afgange om ugen i hver retning mellem København og München.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
17:00:01

 
8,28%
 
17:30:01

 
4,00%
 
17:00:01

 
2,87%
 
17:30:01

 
1,69%
 
20:56:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder