Ny larynxmaske til engangsbrug fra Ambu

Udgivet den 26-03-2010  |  kl. 08:50  |  

Ambu er en af markedslederne inden for udvikling og salg af løsninger til vanskelige luftveje. For yderligere at styrke markedspositionen globalt er det nyeste medlem af Ambus Aura-familie, Ambu Aura-i, blevet lanceret.

 

 

Ambu Aura-i kombinerer rutinebrug med direkte intuberingsevner i tilfælde af vanskelige luftveje, så lægen kan bruge den samme maske både til standard brug og vanskelige luftveje. Aura-i kan bruges som en guide til endotracheal intubering sammen med Ambu aScope og standardiserede ET-tubes i tilfælde hvor uventede vanskelige luftveje opstår og en normal intubering ikke kan benyttes. Masken kan også bruges sammen med Ambu aScope i de tilfælde hvor man fra start ved, at der er tale om en vanskelig luftvej og klinikeren vælger at etablere en luftvej.

 

 

Ambu Aura-i er med sin karakteristiske anatomiske form hurtig og let at placere, og den er udarbejdet i otte størrelser, som er egnet til alle fra spædbørn, pædiatri og voksne.

 

 

- I USA bliver størrelserne #3, #4 og #5 lanceret i løbet af marts 2010, og vi glæder os til en international lancering til maj 2010. De resterende størrelser bliver frigivet til salg til juni. Vi tror på, at produkter af denne type kan styrke Ambus konkurrenceevne og bidrage til, at vi fortsat kan tage markedsandele og vokse mere end markedsvæksten, siger Adm. Direktør Lars Marcher

 

 

Aura-i bliver vist på Euroanaestesia 2010 i Helsinki, Finland til juni 2010.

 

 

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder