Nykredit: Regeringens udmeldinger mangler konsekvens

Udgivet den 10-12-2003  |  kl. 09:40  |  

Udviklingen i det offentlige forbrug udgør en betydelig usikkerhedsfaktor i Nykredit Markets' prognoser for 2003. Det skyldes, at regeringen vedbliver med at fastholde målsætningen om et fald i det offentlige forbrug på 0,2 pct. fra 2002 til 2003. Denne målsætning er Nykredit stærkt kritisk over for.

Målsætningen stemmer da også dårligt overens med regeringens forventning om, at antallet af offentlige ansatte vil være stort set uændret i 2003. Regeringen har gentagne gange fremhævet, at det er muligt at reducere det offentlige forbrug uden en reduktion af den offentlige beskæftigelse.

- Det virker imidlertid ikke sandsynligt. Vi skønner, at en reduktion i det offentlige forbrug af denne størrelsesorden vil svare til et fald i den offentlige beskæftigelse på ca. 10.000 personer, skriver Nykredit Markets onsdag i analysen ”Dansk økonomi”.

De seneste beskæftigelsestal (ATP-baseret) viser da også, at godt 4.000 færre er beskæftiget med offentlig forvaltning og service i de tre første kvartaler af 2003 end årsgennemsnittet for 2002.

- Der synes således at mangle konsistens mellem regeringens udmeldinger om offentlig forbrugsvækst og den offentlige beskæftigelse. Bliver der tale om et fald i den offentlige beskæftigelse på ca. 4.000 personer i 2003, vil det indikere en realvækst i det offentlige forbrug i omegnen af 1 pct., vurderer Nykredit Markets.

I 2004 og 2005 har Nykredit beregningsteknisk antaget, at den offentlige forbrugsvækst ligeledes bliver en smule højere end regeringens udmeldte målsætninger. Da regeringen ikke kunne opfylde målsætningen til den offentlige forbrugsvækst i 2002, valgte den at udskyde problemet til 2003. Spørgsmålet er, hvad målsætningen for væksten i det offentlige forbrug skal være i 2004, hvis målsætningen heller ikke opfyldes i 2003.

- Det er således vanskeligt at se, hvordan regeringen kan komme uden om en revision af den mellemfristede økonomisk-politiske linje, skriver Nykredit Markets.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:42 Danske Bank: Aktiemarkedet kan trænge til en fridag til Trump
09:25 ECB's Villeroy spår sejr i kampen mod inflation senere i år
09:18 Aktier/åbning: Carlsberg og Novo sendes i top på analysenyt - Mærsk dratter på dyk i rater
08:50 Obligationer/åbning: Renten i ro - amerikansk forbrugertillid kan spolere idyl
08:48 ISS får løftet kursmålet for anden gang på otte dage af fransk storbank
08:24 Unicredit får grønt lys til at rykke tættere på afvisende Commerzbank
08:09 Mærsk: Vigtigt rateindeks fortsætter total deroute på niende uge
08:07 Afvikling af yen-carry-trade kan betyde mere smerte for teknologiaktierne
08:02 Aktier/tendens: Novo ses som købsmulighed af finanshus i ventet grøn åbning
07:24 Råvarer: Olieprisen retter sig en smule - guldprisen passerer milepæl
06:57 Carlsberg er igen i kridthuset hos canadisk børshus
06:51 Obligationer/tendens: Rolig start efter uge præget af handelskrig og nervøsitet om væksten
06:46 Kalender - fredag den 14 marts
06:41 Kalender - fredag den 14 marts
06:37 Novo hæves til "outperform" fra "neutral" hos Oddo
06:34 Tesla frygter gengældelsestold fra andre lande efter Trumps aggressive skridt
06:34 Demokratisk leder i Senatet blokerer ikke budget: Vil undgå amerikansk nedlukning
06:34 Bernstein svinger sablen over GN og Demant: Sænker anbefalinger og kursmål
06:34 Carlsbergs kursmål sænkes til 890 kr. fra 970 kr. hos Morningstar
06:34 Sampension anbefaler at gå ned i gear i porteføljen i handelskrigens støj