Obligationer/åbning: Marginalt dansk rentefald inden ECBs rentemøde

Udgivet den 18-07-2024  |  kl. 08:34  |  

Der er som ventet ingen væsentlige ændringer i renteniveau fra åbningen på handlen med danske statsobligationer torsdag.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation åbner i 2,39 pct. Det er et fald på 1 basispoint i forhold til slutniveauet onsdag.

Det er småt med store begivenheder i dagens løb, hvor højdepunkterne er afslutningen af det pengepolitiske møde i Den Europæiske Centralbank, ECB, samt de ugentlige tal for nye ansøgninger om arbejdsløshedsunderstøttelse i USA.

ECB ventes ikke at gøre meget væsen af sig. Renten ventes at blive fastholdt på samtlige planer, men der kan komme lidt bevægelse i markedet, hvis centralbankchef Christine Lagarde indikerer ændringer i den hidtidige vurdering af inflationsbilledet.

Lagarde indleder pressekonferencen efter mødet 14.45 - et kvarter efter selve rentemeddelelsen fra ECB.

Dagens anden halvvigtige begivenhed er antallet af nytilmeldte ledige i USA i sidste uge.

Tallene har fået en renæssance i takt med det øgede fokus på det amerikanske arbejdsmarked fra den amerikanske centralbanks side.

Arbejdsmarkedsdataene følges op af Philadelphia Fed-indekset samt de ledende indikatorer.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose