Obligationer/åbning: Renten falder marginalt forud for rentemøde i USA

Udgivet den 20-09-2023  |  kl. 08:44  |  

Obligationsmarkedet åbner med et lille fald forud for aftenens store begivenhed - rentemødet i den amerikanske centralbank - Federal Reserve.

Det er markedets forventning, at Federal Reserve vælger at holde renten i ro på 5,25 pct. til 5,50 pct., når centralbanken kommer med renteudmeldingen klokken 20.00.

- Vi hælder mest til, at Federal Reserve er lidt mere høgeagtige end ventet. Konkret venter vi, at centralbanken i aften fastholder udsigten til en renteforhøjelse i år, men reducerer antallet af rentenedsættelser i 2024, skriver Jyske Bank i en morgenkommentar.

Renten på den tiårige danske statsobligation falder ved åbningen af obligationsmarkedet 1 basispoint til 2,99 pct.

Tirsdag opstod der tvivl om Federal Reserves beslutning, og renten på den tiårige danske statsobligation ramte en overgang 3,02 pct. - det højeste niveau i 12 år.

Bekymringerne gik på, at en ellers aftagende inflation ville blusse op, og at det vil få Federal Reserve til at holde renten høj igennem lang tid.

Tirsdag ramte oliepriserne det højeste niveau i halvandet år. Samtidig steg den canadiske inflation mere end ventet, og tal for det amerikanske byggeri var ligeledes steget mere end analytikere havde regnet med.

Det fik også renten på den tiårige amerikanske statsobligation til at stige til sit højeste niveau siden 2007.

Forud for obligationsmarkedets åbning viste nøgletal fra Tyskland, at producentpriserne i august tog et stort dyk på 12,6 pct. på årsbasis. Konsensus blandt økonomer var ifølge Bloomberg et fald på 12,5 pct.

På månedsbasis steg priserne 0,3 pct. mod ventede 0,1 pct.

.\\˙ MarketWire

Silja Petri

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Anglo American satte kedelig rekord i marked upåvirket af jobtal
17:36 Amerikanske konkurrencemyndigheder undersøger Microsofts milliardinvestering i OpenAI
17:09 Fredagens aktier: C25 fastholdt upåvirket momentum trods stærk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Stærke jobtal fra USA sendte renten videre op
16:53 Hove får hård kritik efter topfolks aktiesalg - mistanke om insiderhandel
15:41 USA/åbning: Indekser viser små fald efter jobtal da det værste chok har fortaget sig
15:15 Rentenedsættelser skubbes længere væk efter jobrapport fra USA, vurderer økonomer
14:52 Valuta: Håb om rentesænkelse udskydes efter stærke jobtal og styrker dollar
14:44 Renter stryger op og aktier bakker let efter amerikanske jobtal
14:23 Partnerskab mellem Microsoft og OpenAI er kommet i søgelyset i Storbritannien
14:14 USA/tendens: Lille misstemning inden vigtig amerikansk jobrapport
14:06 USA/tendens: Lille misstemning inden vigtig amerikansk jobrapport
14:00 Tidligere Formuepleje-direktører har tabt trecifret millionbeløb på aktiesalg
13:34 Yogatøjs-producent falder efter negative kommentarer fra investeringshus
13:00 Jefferies spår at Novos aktie vil underperforme i 2024 i takt med at hypen fader ud
12:29 Europa/aktier: Nedskæringer tynger mineselskab i ellers festligt marked inden jobtal
11:56 Obligationer/middag: Renterne fortsætter op inden amerikanske jobtal
11:36 Aktier/middag: Danske Banks løfter banker i afventende C25 - Bioporto brager op
11:10 Danske Bank løfter forventningerne til overskuddet i 2023
10:22 Spanske Nadia Calvino udpeget som chef for Den Europæiske Investeringsbank