Obligationer/middag: Tirsdagens renteplusser udviskes i afdæmpet onsdagsmarked

Udgivet den 10-07-2024  |  kl. 12:07  |  

Rentefald præger onsdag middag obligationsmarkederne i Europa.

For anden dag i træk er der i eftermiddag fokus på USA's centralbankchef Jerome Powell i forbindelse med sin halvårlige høring i Kongressen.

Tirsdag foregik seancen i Senatet, og onsdag er turen så kommet til Repræsentanternes Hus' udvalg for finansielle services.

Hos Artha Kapitalforvaltning har chef for aktiehandel Lars Hytting ikke de store forventninger til, at den begivenhed vil føre de store nyheder med sig.

- Der var i går en lille smule spænding om, hvad han ville komme med. I dag er det så tæt på en non-event, som vi kan komme. Han siger ikke noget, og der kommer amerikanske inflationstal i morgen, så han skal heller ikke sige noget, siger Lars Hytting til MarketWire.

Herhjemme ligger renten på den tiårige danske statsobligation ved middagstid 5 basispoint lavere i 2,50 pct. efter en rentestigning tirsdag på 5 basispoint.

Onsdag morgen viste en opgørelse fra Danmarks Statistik et fald i inflationen herhjemme til 1,8 pct. i juni fra 2,2 pct. måneden før.

Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, vurderer dog, at der er udsigt til svagt tiltagende inflation frem mod årsskiftet:

- Ser vi fremad, så forventer vi at inflation en vil stige moderat til et niveau omkring 3 pct. ved årets udgang. Det afspejler, at lønstigningerne er tiltaget og at virksomhederne generelt har svært ved at absorbere de højere lønomkostninger i indtjeningen. Her bør det bemærkes, at lønvæksten i øjeblikket ligger på det højeste niveau i 37 år, skriver han i en kommentar og fortsætter:

- Dertil vil en række materialeomkostninger, samt elpriserne, ikke længere trække inflationen ned i samme omfang som tidligere.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

11:36 Unibrew får trimmet kursmålet men fastholdt købsanbefalingen hos Nordea
10:44 Britiske byggefirmaer stiger efter positive meldinger fra en af de store aktører
10:02 Morgan Stanley ser kortsigtet usikkerhed for Novo-aktien
09:38 Storebrand leverer vækst - men skuffer analytikerne på flere parametre
09:22 Råvarer: Oliepriserne udbygger fald efter meldinger om lagerophobning i USA
09:18 Aktier/åbning: Carlsberg og Unibrew til tops efter stærke meldinger fra Heineken
09:14 Lundbeck får tildelt hastebehandling af middel mod MSA i USA
09:10 Heineken sælger flere øl og tror på mere vækst - aktien flyver op med 13 pct.
09:09 Zealand Pharma får genoptaget dækning af Morgan Stanley med anbefalingen "ligevægt"
09:04 NNIT-aktie brager ned efter ændrede forventninger og salgsanbefaling
08:54 Ørsted får sænket anbefalingen af Bank of America: Ser omkostninger ved ny plan
08:49 Obligationer/åbning: Rolig åbning før inflation og Powell tager fokus
08:20 Ørsted/BofA: Sænker anbefaling til "neutral" fra "køb"
08:00 Aktier/tendens: Grøn åbning i vente men skuffende prognose kan ramme NNIT
07:55 Prisen på aluminium dykker for anden dag i streg efter Trumps toldplaner
07:29 Heineken sælger flere øl og tror på mere vækst
07:26 Siemens Energy slog forventningerne i første kvartal - Gamesa fortsat tabsgivende
07:08 NNIT får salgsanbefaling og markant lavere kursmål efter nye forventninger
06:57 Obligationer/tendens: Inflation og Powell kommer i fokus
06:39 Asien: Investorerne afventer amerikansk inflationsrapport